Du ligger i din behagelige seng, gemmer dig lidt under dynen. Du hører vinden ruske i teltdugen og en løve, der brøler i det fjerne... Ja, du er på safari.
Tag på en safari-rundrejse til den nordlige del af Tanzania, der er verdenskendt for sine utrolige naturområder og et yndet tema for alverdens film- og naturfotografer.
Dit eventyr starter ved Lake Manyara Nationalpark, der ligger for foden af Rift Valley-skrænten. Du kommer helt tæt på løver, der klatrer i træer, og på rigtig mange elefanter. Pludselig, midt i den varierede natur, dukker det overvældende syn af Manyara-søen op med lyserøde flamingoer, som en sky af candyfloss.
Kursen sættes mod Serengetis dyrerige og nærmest endeløse sletter. Legesyge løveunger tumler rundt om de voksne løver, der afslappet udstøder et lille grynt, når legen bliver for voldsom.
Den længst udslukte og sammenstyrtede vulkan, Ngorongoro, er på listen over verdens syv naturvidundere. Nyd en picnic i Ngorongoro-krateret på den røde jord, mens vinden hvisler i det høje, tørre græs, og fuglene synger. Måske en giraf nipper roligt af trætoppene i nærheden. Ngorongoro har nemlig verdens tætteste bestand af storvildt. Vi anbefaler også et besøg på det spændende antropologiske museum ved Olduvai Gorge.
Undervejs overnattes på gode og hyggelige teltcamp og lodges med eget bad og toilet. De ligger alle uden for nationalparkerne men med en skøn beliggenhed midt i den smukke natur.
Rejsen foregår i en landcruiser med plads til højest 7 gæster. Alle har vinduesplads og der er ”pop-up-tag”. Hele safarituren ledes af en kompetent engelsktalende chauffør/guide, der øser af sig med sin store viden om områderne og dyrene. Safarien køres sammen med andre gæster. Ønsker du en privat safari er dette også muligt. Ring og hør nærmere.
Efter safarien fortsætter eventyret til Zanzibar, hvor det smukke Indiske Ocean, de vajende palmer og kridhvide strande venter dig.
Din rejse - vores ansvar
Lake Manyara, Serengeti, Ngorongoro, Zanzibar
Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.
Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.
Vi kan hjælpe dig
Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.