Praktisk info

Praktisk information

Ankomst

Har du bestilt transport til hotellet vil du ved ankomst blive mødt af vores samarbejdspartner, som står med et skilt i ankomsthallen med enten ”Profil Rejser” eller dit/dine navn(e).

Check in på hotellerne er oftest først muligt først på eftermiddagen. Ankommer du før og værelset ikke er klart, kan bagagen opbevares i receptionen.

Hjemrejse

Har du bestilt transport til lufthavnen vil vores lokale samarbejdspartner hente dig på hotellet. Tidspunkt vil blive oplyst enten på ankomstdagen eller dagen før hjemrejsen.

Normalt har du værelset til sidst på formiddagen. Har du afrejse om aftenen og ønsker at beholde værelset, kan du betale for dette hjemmefra. Alternativ kan du spørge på hotellet, om det er muligt at beholde værelset til afrejse.

Pas og visum

Se pas- og visumregler på din rejseplan.

Bemærk: Det er den rejsendes eget ansvar at tjekke op på reglerne for visum, da dette kan ændre sig med kort varsel.

Vaccinationer

Inden rejsen bør du sikre dig, at du har evt. anbefalede eller påkrævede vaccinationer. Vi anbefaler i øvrigt, at du kontakter egen læge eller søger oplysninger på: www.rejseklinikken.dk

Rejseforsikring

Selv om du er på ferie, kan du blive syg eller der kan opstå andre situationer, hvor du får brug for hjælp.

Det tilrådes derfor at tegne en rejseforsikring, der dækker såvel tyveri og beskadigelse af bagage samt udgifter i forbindelse med sygdom og hjemtransport.

Profil Rejser samarbejder med Europæiske Rejseforsikring, og har du endnu ikke tegnet en rejseforsikring, er vi gerne behjælpelige med dette.

Tidsforskel

Tidsforskellen mellem Danmark og Kenya variere alt efter om Danmark har sommer- eller vintertid.

Sommer: +1 time / Vinter: +2 timer.

Kenya

Påklædning

Dagens første gamedrive (safarikørsel) safari begynder umiddelbart efter solopgang, hvor det ofte stadig er lidt køligt. Derfor er det en god idé, at medbringe en varm trøje eller jakke – især på safari i åben bil. Undgå gerne stærke farver. Vi anbefaler, at du klæder dig i khaki-, sandfarvet eller mørkt tøj. Hvidt tøj kan skræmme dyrene og blåt tøj tiltrækker sig fluer.

Godt at pakke til en safarirejse: Lette sko og/eller sandaler / Let bomuldstøj, også med lange ærmer/ben (som beskyttelse mod solen) / Kasket/solhat / Uldsweater/fleecetrøje / Vind-og regntæt jakke / Badetøj / Kikkert / Solcreme / Myggespray.

Valuta og kreditkort

Den lokale valuta hedder Kenyanske Shilling (KES). Valuta kan bestilles i banken eller hos et vekselbureau inden afrejse.

Danske kroner kan være svære at få vekslet, så det anbefales at der medbringes US-dollars (US-dollars fra før år 2000 godtages ikke i Kenya) eller Euro som så veksles til lokal valuta. Der kan hæves og veksles penge i lufthavnen eller i hæveautomater. Ligeledes kan kreditkort benyttes på de fleste hoteller og større restauranter og forretninger.

Drikkepenge

I Kenya er drikkepenge meget udbredt. På safarirejser gives der typisk drikkepenge til den lokale guide/chauffør. Beløbet ligger normalt imellem USD 5-15 per person per dag.

Elektricitet

Kenya har 230 volt som i Danmark. De fleste stik har tre firkantede ben, så adapter skal bruges.

Vand

For at være på den sikre side anbefaler vi, du kun drikker vand på flaske og ikke fra hanen.

Plastikposer

Fra og med den 28. august 2017 er det ikke længere lovligt at medbringe plastikposer til Kenya. Dette for at beskytte naturen, dyrelivet og miljøet generelt. Forbuddet gælder alle former for plastposer, herunder også plastposer til toldfrie varer købt i lufthavn eller ombord på fly samt de små genlukkelige poser til væsker, cremer osv. der medbringes som håndbagage.

Overtrædelse kan medføres store bøder.

Print her