Ohøj!
Der er lige så stor forskel på verdens mange krydstogtrederier, som der er på hoteller i verden. Og det har stor betydning for din ferie, hvilket rederi, du vælger at sejle med. Nogle rederier tilbyder eksklusive sejladser med sejlskib i Caribien eller Det Indiske Ocean, hvor forholdene er enkle og livet leves på dækket eller i vandet.
Andre rederier har store skibe med plads til tusindvis af gæster og et væld af underholdningsmuligheder som biograf, fitnesscenter og shopping ombord. Der er også sejlruterne at tage stilling til – vil du mod tropiske himmelstrøg, opleve midnatssolens rige højt mod nord eller måske sejle hele vejen rundt om jorden på et World Cruise?
Har du ikke været på krydstogt før?
Det er på alle måder en stor og overvældende oplevelse at være på krydstogt. Og især den allerførste gang. Hvad skal man huske?
Hvordan er det lige med drikkepenge? Og hvad gør du, når du skal i land på udflugt og tilbage igen? Derfor har vi i denne guide samlet en række praktiske oplysninger og gode råd, så du trygt kan stige ombord på din rejse og nyde verdens alverdens have og floder.
Samlebåndsmad?
Hvis du ikke har været på cruise før, kan det være at du tror at forplejningen til søs er noget der minder om verdensmesterskaberne i buffet, og du overvejer måske, om det ville være en god idé selv at pakke lidt mad for en sikkerheds skyld. Vi anbefaler dog, at du lader maden blive hjemme, for de kulinariske muligheder ombord på cruiseskibe er af højeste klasse. Skibene har altid et væld af forskellige restauranter, hvorfra du både kan spise a la carte og forkæle dig selv med mad tilberedt efter alle kunstens regler. Der findes endda gourmet cruises, der med garanti kan tilfredsstille selv den mest kræsne madanmelder.
All-inclusive?
All-inclusive-begrebet bliver i Danmark ofte oplevet som indbegrebet af billige charterferier, hvor du betaler lidt ekstra for at få serveret dårlig mad og fortyndede drinks på hele ferien. På cruises er det heldigvis det modsatte. All inclusive betyder blot at du på forhånd har betalt for alt mad og / eller drikkevare der findes på kortene efter behov, og at du derfor let kan nyde din ferie, uden at skulle afregne hver gang du bestiller en coctail fra en af de mange barer eller spiser en tre-retters på én af de lækre restauranter. Hvert rederi tilbyder forskellige pakker, så du altid ved, hvad du har betalt for inden du sætter til søs.
Fanget på skibet?
Det kan være let at tro, at en cruiseferie kun handler om at sejle, men virkeligheden er heldigvis en helt anden. Cruises er flydende luksushoteller, hvor du om natten blive sejlet trygt gennem smukke farvande og om morgenen vågner op i udvalgte havne i den del af verden, du har valgt at cruise i. Når du er i havn, har du ofte en dags tid, som du kan bruge på at tage på eventyr. Skibet planlægger altid en række daglige udflugter, men du kan også sagtens drage ud på egen hånd. Og skulle du bare have lyst til at blive på skibet og nyde udsigten fra din egen balkon, er det selvfølgelig også en mulighed.
Flydende plejehjem?
Én af de mest klassiske fordomme er, at cruises kun er for ældre mennesker. Og selvom at man siger, at det tager et livs erfaringer for alvor at vide, hvad der er godt, er sandheden at gennemsnitsalderen for cruises faktisk er X. Der findes en flåde af cruises, der kan tilfredsstille rejsende i alle aldre, og om du er børnefamilie, par, en venneflok eller måske en storfamilie på 3 generationer, så er der cruiseskibe bygget til præcis dine behov. Det vil sige at skibet, destinationer, restauranter, underholdning, aktiviteter og faciliteter er skabt med dig og dine nærmeste in mente.
Ved du også godt, at disse fordomme er lige til at smide overbord?
Hvis du har prøvet at være på krydstogt, så ved du godt at maden er helt i top og ofte er det anerkendte Michelin kokke, der har kreeret menuerne. På et krydstogtskib finder du ofte et bredt udvalg fra de bedste asiatiske restauranter til fransk gourmet.
Sejl jorden rundt
Følg i de store opdagelsesrejsende og søfareres kølvand i et uforglemmeligt kapitel af dit liv på længerevarende og verdensomspændende krydstogter. Det er en unik chance for at forlade hverdagen derhjemme og til endelig at møde havet og verdens foranderlige skønhed. Hvor kan du ellers pakke ud én gang og se hele verden udfolde sig?
Kom med ombord på et af de mest ikoniske krydstogtskibe
Cunard Line startede som postrute og er i dag et ikon for ”Atlantic Crossings”, krydstogter over Atlanten uden anløb undervejs. Ombord er en urørlig rest af det engelske imperium, hvor selv de mest moderne faciliteter aldrig får lov til at ændre på værdien af de gamle dyder. Tag med på en tur gennem historien bag verdens eneste ægte oceanliner i rute mellem Europa og Nordamerika.