Få et tilbud

Juleferie – og nytårsrejser i 2026

Et ægte juleeventyr kan være i både sne og sand…

Den søde juletid. En tid til endelig at nyde det bedste vi har. Nemlig hinanden. Og på en rejse i juleferien får du netop muligheden for at lade tiden gå i stå, og bare være i øjeblikket sammen. Sammen om nye oplevelser, indtryk og måske nye variationer af juletraditionerne. For hvem siger at et julemåltid ikke kan bestå af rensdyrgryde under nordlysets skær (undskyld julemand!) eller ananas og Tom Yum på en tropestrand… Og ligegyldigt om du drømmer om at danse rundt om grantræer eller palmer, så er julen perfekt at rejse i.

Juleferie i varmen
Hvor er der varmt i december?

Drømmer du om at bytte gråvejr og julestress ud med sol og varmt hav? December byder på skønne rejsemuligheder, hvad enten du drømmer om Maldivernes turkisblå laguner, Thailands solrige vestkyst eller tropisk sommer på Mauritius. Her er vores rejseeksperters bud på, hvor du kan få varmen i juleferien.

Maldiverne: I december begynder højsæsonen på Maldiverne. Her er gode betingelser for snorkling og lange dage ved vandet. Perfekt til jer, der vil holde jul i en poolvilla med havet lige uden for døren.

Thailand: Vestkysten omkring Khao Lak og Koh Yao har højsæson i december. Her kan I kombinere strandliv med thailandsk mad, kultur og grønne klippeøer.

Mauritius: December er sommer på Mauritius, og hele familien kan nyde strand, vandsport og resorternes faciliteter for både par og familier.

Mellemøsten: Kortere flyvetid og behagelige temperaturer i december gør Marokko og Oman til oplagte valg, hvis I vil have varmen uden at bruge for mange feriedage på rejsen.

Madeira: Er til jer, der foretrækker milde temperaturer frem for tropevarme. Madeira byder på frodig natur, god mad og et af Europas største nytårsfyrværkerier.

Vil du vide mere?
Vores rejseeksperter kender destinationerne indgående, og hjælper jer med at finde det rette sted til jul og nytår. Kontakt dem på 77 33 55 00 eller [email protected]

Maldiverne: Hold jul i en poolvilla!

Vi ved, at julemanden er fra Lapland. Eller var det Grønland? Men mon ikke han holder sin velfortjente ferie på Maldiverne? Med sin fantastiske snorkling og all-inclusive i et vidunderligt blåt paradis er The Residence Maldives at Dhigurah et godt bud på en helt fantastisk rejse i juleferien.

Lapland sverige entre scaled ishotel

Lapland: Cool christmas!

Hvad er mere cool end et hotel lavet af is? Og når juledagene tilbringes med nordlyssafari og hundeslæde bliver julen garanteret helt uforglemmelig i Laplands sneklædte skove.

Mauritius: Palmetræet med sin pynt ….

Glæd jer til en juleferie med palmer, strand og solskin på Mauritius. Her er alt fra klassiske strandhoteller til moderne resorts kun for par eller til familier med børn. Nyd et bredt udvalg af restauranter, spa, pool og direkte adgang til mange af Mauritius’ smukkeste strande. Perfekt til jer, der søger luksus med gode julevibrationer i tropiske omgivelser.

Norge landsbyen reine set fra kysten scaled

Norge: Et ægte vintereventyr

Fra Tromsø til samernes land, under nordlys og dalende sne, vil du opleve et sandt vintereventyr i hjertet af det arktiske Nordnorge. Glæd dig til at møde rensdyr, suse på hundeslæde og en aften ved bål – måske i nordlysets skær.

Marokko istock scaled

Marokko: Følg duften af jul…

Kanel, nellikker og ingefær. Med lidt god vilje er Marokko egentlig ganske julet. Bortset fra her er godt vejr, og at de flest her selvfølgelig ikke fejrer jul. Det skal dog ikke afholde dig fra en julerejse til Marokko, for det er en stor oplevelse at slentre rundt i medinaen, at sove i en fortryllende riad og nyde den fantastiske mad!

Thailand paradise koh yao aerial scaled

Thailand: Grønne klipper og hvide strande

Thailand er en klassiker over julen. Og helt forståeligt. For der er noget helt særligt i at fejre højtiden under palmernes svajen og med tæerne i sand og vand. Så kan man jo altid nyde kulde og sne, når man er hjemme igen…

Tre gode grunde til du skal rejse med os

Slip for besværet
Fortæl os dine ønsker, så tager vi os af alt den kedelige praktik og booking af fly, transfer, hotel og bil. Vil du spise på en særlig restaurant eller på hvalsafari? Alt det klarer vi.

Håndplukket
Vores rejseeksperter gør en dyd ud af at besøge og kvalitetssikre alle vores udvalgte hoteller og udflugter. Så er vi nemlig sikre på, at du får den allerbedste rejseoplevelse.

Tryghed

Skulle noget gå galt undervejs på din rejse, er vi kun ét opkald væk dag og nat. Og så er du selvfølgelig også dækket af Rejsegarantifonden.

Ofte stillede spørgsmål om juleferie og nytårsrejser

Hvor er der varmt i december?

I december er der højsæson på flere af de tropiske og eksotiske destinationer, blandt andet Maldiverne, Thailands vestkyst, Mauritius og Oman. Ønsker I mildere temperaturer tættere på Danmark, er Madeira et godt valg.

Hvornår skal vi booke vores juleferie?

Så tidligt som muligt. Juleferien er en af årets mest efterspurgte rejseperioder, og fly og populære hoteller bliver ofte booket i god tid. Men hør os altid ad. Julen er jo miraklernes tid …

Kan man se nordlys i juleferien?

December er mørk i Lapland og Nordnorge, og det giver gode chancer for at se nordlys, når himlen er klar. Nordlys kan aldrig garanteres, men vores rejser er planlagt, så I har flere aftener til at opleve det.

Er Lapland en god juleferie for børn?

Ja. Hundeslæde, sne, bålhygge og et besøg hos julemanden gør Lapland til en oplevelse, som mange familier vælger netop i juleferien.

Kan I skræddersy en jule- eller nytårsrejse til os?

Ja. Fortæl os, hvem I rejser med, hvor lang tid I har, og hvad I drømmer om. Så sammensætter vores rejseeksperter rejsen med fly, hotel, transfer og oplevelser.

Klar til at rejse til jul og nytår?

Før du ved af det, ligger du på en solstol under blå himmel eller ser nordlyset over dig i polarnatten. Men vi skal først lige booke fly, hotel, dit yndlingsværelse og transfer frem og tilbage. Så giv os en melding, om hvad du drømmer om til jul og nytår, så tager vi os af alt det kedelige praktik.

Mere inspiration til jul og nytår?