Få et tilbud
vietnam ninh binh

Rejser til Nordvietnam Hanoi, rismarker og Halong-bugten

Nordvietnam

Mange bliver overraskede over Vietnams størrelse, og vi kunne bruge flere måneder i det aflange land. I det nordlige Vietnam finder du en perfekt blanding af gåture blandt rismarkerne, hovedstaden Hanois kulturelle overflod og ikke mindst kysten, hvor Halong-bugten indbyder til et afslappet cruise blandt de mange kalkstensklipper.

En rolig oase midt i Hanoi

Den vietnamesiske hovedstad er et herligt kaos af gadesælgere, dyttende scootere og cyklister. En stille stund finder du ved det berømte litteraturtempel, som blev opført i 1076 og bærer titlen som Vietnams ældste universitet. Templet har i dag adgang for alle, og det siges at bringe held før en vigtig eksamen. Et andet tip er en autentisk oplevelse: vanddukketeater tæt ved Hoan-Kiem-søen. Du forstår sikkert ikke et ord, men det skal opleves!

perlefarm i vietnam

Besøg en flydende perlefarm i Halong-bugten

Du bør unde dig selv en tur til Halong-bugten med mere end 3.000 kalkstensbjerge, som danner den perfekte baggrund for en cruise-tur. Her kan du nyde udsigten fra dækket, når kaptajnen sætter kurs ind mellem de grønne klipper. Vi anbefaler, at du lægger vejen forbi en af de små perlefarme. Her kan du følge den spændende proces trin for trin, og måske købe et lokalfremstillet smykke med hjem.

dreng i rismarken i vietnam

Tag på vandretur i de uendelige rismarker

Sapa er det nordlige Vietnams mest kendte område – og med god grund. Vi bliver aldrig trætte af at vandre og cykle blandt risterrasserne, som smyger sig langs bjergsiderne i de grønneste nuancer. Det er næsten umuligt at vælge et sted at indtage sin frokost blandt de mange flotte udsigtspunkter. Tag desuden et smut forbi et par af de små landsbyer. De lokale familier i Sapa er nogle af de flinkeste, vi har mødt!

Nordvietnam – hvor skal du bo?

Se udvalgte hoteller i Nordvietnam

Oplev Nordvietnam – se vores udvalgte udflugter

vores rejseekspert Birgitte Profil Rejser

Birgitte Willumsen

Rejseekspert, Vietnam

Drømmer du om Vietnam?

Tag en snak med Birgitte eller én af vores andre rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr til Vietnam.