
Mai Chau Eco Lodge
Mai Chau Eco Lodge ligger smukt placeret midt i den frodige dal Mai Chau – omgivet af grønne rismarker og dramatiske bjergsider. Her forenes komfort og bæredygtighed med lokal kultur og natur, og det hele foregår i rolige, naturskønne omgivelser langt fra storbyens larm.
Lodgen er bygget med respekt for området og dets traditioner – med træ, bambus og stråtag, som smelter naturligt sammen med det omkringliggende landskab. Her bor I i rummelige værelser og suiter, hvor indretningen er inspireret af lokale håndværkstraditioner og naturlige materialer. Alle værelser har privat terrasse med udsigt til enten de grønne rismarker eller bjergene – og flere har både udendørs bruser og badekar i træ.
På restauranten serveres smagfulde vietnamesiske retter og lokale specialiteter fra White Thai-folket, og I kan nyde jeres måltid med udsigt over lotusdammen og de fredelige omgivelser. Dagen kan afsluttes med en dukkert i poolen, en cocktail i den hyggelige Panorama Bar eller en afslappende behandling i lodgens spa.
Mai Chau Eco Lodge er det perfekte udgangspunkt for oplevelser i naturen. Tag på cykel- eller vandreture gennem rismarkerne og besøg små landsbyer, hvor I møder de lokale og får indblik i deres hverdag og traditioner. Om aftenen bydes der ofte på traditionelle danseforestillinger – en smuk afrunding på en dag fyldt med oplevelser.
Dette er stedet for jer, der ønsker en autentisk og afslappende pause, hvor natur, kultur og komfort går op i en højere enhed.
Oplev Mai Chau Eco Lodge
Vi har sammensat et rejseforslag hvor du bor på Mai Chau Eco Lodge, men alt kan skræddersys efter dine ønsker og behov, så du får præcis den rejse du drømmer om.

Drømmer du om Vietnam?
Tag en snak med Birgitte eller én af vores andre rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr til Vietnam.