Få et tilbud
Sri Lanka Profil Rejser

Rejsevejledning: Sri Lanka

Værd at vide før din afrejse

ANKOMST:
Har du bestilt transport til hotellet vil du ved ankomst blive mødt af vores samarbejdspartner, som står med et skilt i ankomsthallen med enten ”Profil Rejser” eller dit/dine navn(e).
Check-in på hotellerne er oftest først muligt først på eftermiddagen. Ankommer du før, og værelset ikke er klart, kan bagagen opbevares i receptionen.

HJEMREJSE:
Har du bestilt transport til lufthavnen vil vores lokale samarbejdspartner hente dig på hotellet. Tidspunkt vil blive oplyst enten på ankomstdagen eller dagen før hjemrejsen.
Normalt har du værelset til sidst på formiddagen. Har du afrejse om aftenen og ønsker at beholde værelset, kan du betale fo ::contentReference[oaicite:0]{index=0} r dette hjemmefra. Alternativ kan du spørge på hotellet, om det er muligt at beholde værelset til afrejse.

PAS OG VISUM:
Se pas- og visumregler på din rejseplan.
Bemærk: Det er den rejsendes eget ansvar at tjekke op på reglerne for visum, da dette kan ændre sig med kort varsel.

VACCINATIONER:
Kontakt vaccinationsklinik eller egen læge – gerne mindst 6 uger før afrejse – for vejledning om nødvendige vaccinationer. Er der særlige krav til vaccination, vil det fremgå af dine rejsedokumenter.

REJSEFORSIKRING:
På ferien kan du blive syg, eller der kan opstå andre situationer, hvor du får brug for hjælp.
Det tilrådes derfor at tegne en rejseforsikring, som dækker tyveri, beskadigelse af bagage samt udgifter i forbindelse med sygdom og hjemtransport.
Har du endnu ikke tegnet en rejseforsikring, så hjælper vi gerne med både rådgivning og tegning af police.

TIDSFORSKEL:
Tidsforskellen mellem Danmark og Sri Lanka varierer alt efter om Danmark har sommer- eller vintertid.
Sommer: +3½ time / Vinter: +4½ time.

PÅKLÆDNING:
Sri Lanka er en blanding af mange forskellige kulturer men størstedelen af befolkningen er hinduer og buddhister.
Shorts (ikke for korte), sommerkjoler, T-shirts og ærmeløse bluser kan for det meste anvendes, men vær opmærksom på beklædningen når templer og helligdomme besøges. Her forlanges det, at tøjet dækker skuldre og knæ, og beklædningen må ikke være stødende.
Det vil også være en god idé at medbringe en trøje til evt. kølige aftener og til at ”beskytte sig mod” aircondition.

VALUTA OG KREDITKORT:
Den lokale valuta hedder Srilankanske Rupi (LKR).
Vi anbefaler, at der medbringes US-dollars eller Euro, som så veksles til lokal valuta. Der kan hæves og veksles penge i lufthavnen eller i hæveautomater. Ligeledes kan kreditkort benyttes på de fleste hoteller samt større restauranter og forretninger.

DRIKKEPENGE:
I Sri Lanka er det almindeligt og god skik, at give drikkepenge til chaufføren, piccoloen, rengøringsdamen, tjeneren osv. Dog kun, hvis du er tilfreds med servicen. På restauranter og barer lægges typisk 5-10% oven på regningen. På rundrejser anbefales USD 15-20 pr. dag til chauffør-guiden.

ELEKTRICITET:
Sri Lanka har 230 volt som i Danmark. Flere steder er det også samme type stik som i Danmark, men da der findes flere forskellige typer stik, tilrådes det at medbringe et adaptersæt med varierende valgmuligheder.

VAND:
For at være på den sikre side anbefaler vi, at du kun drikker vand på flaske og ikke fra hanen.

SE OGSÅ VEJRET PÅ SRI LANKA

Profil Rejser ønsker en god rejse!

Henriette Dahlmann - profil rejsers rejseekspert

Henriette Dahlmann

Rejseekspert, Sri Lanka

Drømmer du om Sri Lanka?

Tag en snak med Henriette eller én af vores andre rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr til Sri Lanka.

Rejsevejledning: Sri Lanka

Featured Image