
Six Senses Laamu
Six Senses Laamu ligger i den uberørte sydlige Laamu-atol på Maldiverne, 35-45 minutter over atolhavet med vandfly fra hovedstaden Malé. Den, for Maldiverne mellemstore ø, er omgivet af hvide strande og turkise laguner med koralrev, mens midten af øen er dækket af tæt frodighed.
De luksuriøse villaer står på stranden og på pæle i lagunen. Nogle har privat pool, og her er også villaer til de helt store familier eller flere vennepar sammen. Tal med din rejserådgiver om det rigtige for dig.
Inde på land finder du det smukke poolområde, poolbaren og de økologiske haver med Restaurant Leaf, men hotellets egentlige hjerte står på pæle i vandet med restauranter, lounges og panoramaudsigt over havet, hvor mange er heldige at se delfiner springe, mens de spiser. Selv om du nyder udsøgt gastronomi, kan du gøre det i bare tæer. Det er jo Six Senses. Selv personalet er i bare tæer.
Fra barområdet er en trappe ned til vandet, hvorfra du kan svømme til koralrevet, og du kan tage på udflugter med resortets dykkercenter. Glæd dig også til velvære i spaen, hvor behandlingsrum udformet som væverfuglens reder skjuler sig i vegetationen. Meditation og yogaklasser fuldender harmonien.

Oplev Six Senses Laamu
Vi har sammensat et rejseforslag hvor du bor på Six Senses Laamu, men alt kan skræddersys efter dine ønsker og behov, så du får præcis den rejse du drømmer om.
Six Senses Laamu 5+* inviterer til ægte barfodsluksus med fokus på bæredygtighed og velvære. Glæd dig til gastronomiske oplevelser, snorkling, spa og en vidunderlig villa på pæle i lagunen. Og ikke mindst til oprigtig og hjertevarm service fra det altid smilende personale.

Drømmer du om Maldiverne?
Tag en snak med Birgitte eller én af vores andre rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr til Maldiverne.