
Oplev ægte barfodsluksus på Six Senses Laamu
Nyd en rejse til Maldiverne fyldt med harmoni og forkælelse af alle sanser. Six Senses Laamu 5+* inviterer til ægte barfodsluksus med fokus på bæredygtighed og velvære. Glæd dig til gastronomiske oplevelser, snorkling, spa og en vidunderlig villa på pæle i lagunen eller på stranden. Og ikke mindst til oprigtig og hjertevarm service fra det altid smilende personale.
En normal beskrivelse af et hotel handler om antallet af værelser, pools og restauranter. Alt det kan vi også give dig for Six Senses Laamu. Men det unikke ved resortet er ikke de målbare fakta, men den følelse af fred, harmoni og velvære, der fylder dig fra det øjeblik, du bliver budt velkommen. Det er en følelse, der ikke kan beskrives. Den skal opleves.
Alt på Six Senses Laamu handler om dit velbefindende. Bare det at være omgivet af idyl og harmoni er et højdepunkt i sig selv. På vej ind med båden lægger du dine sko i en pose. Et skønt signal om, at du herfra kan nyde at gå rundt i bare tæer dagen lang. Alt foregår i lavt gear, men med højeste kvalitet i alt. Six Senses Laamu er overdådig luksus og på samme tid så vidunderligt enkelt og rustikt.
Six Senses Laamu lukker for renovering i perioden 01.05.27 – 09.10.27.
Six Senses Laamu
Six Senses Laamu ligger i den uberørte sydlige Laamu-atol på Maldiverne, cirka 65 minutter over atolhavet med vandfly fra hovedstaden Malé. Den, for Maldiverne mellemstore ø, er omgivet af hvide strande og turkise laguner med koralrev, mens midten af øen er dækket af tæt frodighed.
De luksuriøse villaer ligger ved stranden og står på pæle i lagunen. Nogle har privat pool, og her er også villaer til de helt store familier eller vennepar, der rejser sammen. Tal med din rejserådgiver om det rigtige for dig.
Inde på land finder du det smukke poolområde, poolbaren og de økologiske haver med Restaurant Leaf, men hotellets egentlige hjerte står på pæle i vandet med restauranter, lounges og panoramaudsigt over havet, hvor mange er heldige at se delfiner springe, mens de spiser. Selv om du nyder udsøgt gastronomi, kan du gøre det i bare tæer. Det er jo Six Senses. Selv personalet er i bare tæer.
Fra barområdet er trappe ned til vandet, hvorfra du kan svømme til koralrevet, og du kan tage på udflugter med resortets dykkercenter. Glæd dig også til velvære i spaen, hvor behandlingsrum udformet som væverfuglens reder skjuler sig i vegetationen. Meditation og yogaklasser fuldender harmonien.
Til information lukker Six Senses Laamu for renovering i perioden 01.05.27 – 08.10.27
Vejledende priser
Rejseperiode
Voksen fra
Barn (2-11 år) fra
Rejseperiode 1. okt – 31. okt (2026)
Voksen fra 43.805 kr.
Barn (2-11 år) fra 12.760 kr.
Rejseperiode 1. nov – 30. nov (2026)
Voksen fra 43.805 kr.
Barn (2-11 år) fra 12.760 kr.
Rejseperiode 1. dec – 18. dec (2026)
Voksen fra 43.805 kr.
Barn (2-11 år) fra 12.760 kr.
Rejseperiode 19. dec – 31. dec (2026)
Voksen fra 75.210 kr.
Barn (2-11 år) fra 20.330 kr.
Rejseperiode 1. jan – 7. jan (2027)
Voksen fra 58.405 kr.
Barn (2-11 år) fra 17.400 kr.
Rejseperiode 8. jan – 31. jan (2027)
Voksen fra 55.905 kr.
Barn (2-11 år) fra 15.520 kr.
Rejseperiode 1. feb – 28. feb (2027)
Voksen fra 57.780 kr.
Barn (2-11 år) fra 16.770 kr.
Rejseperiode 1. mar – 18. mar (2027)
Voksen fra 55.905 kr.
Barn (2-11 år) fra 14.900 kr.
Rejseperiode 19. mar – 28. mar (2027)
Voksen fra 59.655 kr.
Barn (2-11 år) fra 18.650 kr.
Rejseperiode 29. mar – 22. apr (2027)
Voksen fra 40.185 kr.
Barn (2-11 år) fra 12.760 kr.
Rejsen inkluderer:
Fly København – Maldiverne t/r
Vandfly Malé lufthavn – Six Senses Laamu t/r
Alle kendte lufthavns- og flyafgifter
Overnatning
7 overnatninger på Six Senses Laamu i Lagoon Water Villa
Måltider
Morgenmad alle dage
Du får også
Adgang til Six Senses Lounge i Malé lufthavn ved ankomst
Gratis isbar fra kl. 12.30 til kl. 22.30
Filmaften under åben himmel flere gange ugentlig
Gratis lån af kajak, SUP-board og windsurfing
Gratis adgang til fitness center
Kan tilkøbes:
Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Indenrigstilslutning (ring og hør nærmere)

Drømmer du om Maldiverne?
Tag en snak med Birgitte eller én af vores andre rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr til Maldiverne.
Din rejse er vores håndværk og ansvar



Vi har mere end 40 års erfaring med at skabe rejser fra den arktiske tundra til atollerne i Det Indiske Ocean. Din tilknyttede rejseekspert følger dig fra drøm til billet, hotel og hjemrejse. Og med vores bemandede døgntelefon er du altid i trygge hænder juridisk, praktisk og i hjertet.









































