På en bakketop i Toscanas bølgende landskaber ligger det luksuriøse landsted Borgo Pignano med magisk udsigt. Her nydes det gode liv, La Dolce Vita, med gastronomi, spa, luksus og uendelig skønhed. Borgo Pignano er samtidig et økologisk landbrug med olivenlunde, vinmarker, bigård og meget mere, hvorfra der høstes, forarbejdes, ja selv sæbe og de øvrige toiletartikler produceres her – og alt bruges på hotellet.
Du er blot 30 minutter fra Volterra og San Gimignano og en time fra Siena og Firenze, så du hurtigt og nemt kommer til Toscanas største attraktioner.
Bæredygtighed er en hjertesag
Borgo Pignano er hædret som et af Europas bedste hoteller indenfor bæredygtighed. Borgo Pignanos økologiske landbrug leverer 70 % af råvarerne til restauranterne, der forkæler dig med hjemmelavede delikatesser fra pasta og brød til vine. Og der er tages ansvar for verden i alt fra energiforbrug over giftfri maling til bæredygtige toiletartikler. Medlemsskabet af Beyond Green udvider ansvaret til også at omfatte kulturarv samt socialt og økonomisk ansvar i lokalområdet.
Borgo Pignano
Borgo Pignano er indbegrebet af Toscanas sjæl. Fyldt med historie, luksus og velvære og med en uforlignelig udsigt over de bølgende landskaber. En oase af idyl og samtidig et økologisk landbrug med mere end 3 km2 land. Når du nyder restauranten Villa Pignanos udsøgte gastronomi, som har fået Michelins grønne stjerne, kan der ikke blive kortere mellem jord og bord. Vinen, som dyrkes og serveres, er økologiske og biodynamiske vine, som er de lokale druer; Ciliegiolo og Abrusco Nero.
Du bor enten i Borgo Pignanos hovedbygning fra det 18. årundrede eller i en af de mange ejendomme, der er en del af landstedet, som du kender det fra de danske herregårde. Alt er indrettet smukt og autentisk med en vidunderlig respekt for historien. Her findes både værelser, suiter i hovedbygningen samt storslåede villaer med egen pool, hvor der er plads til den store familie.
Borgo Pignano er omgivet af smukke haver, og her er to opvarmede pools – en til familier og infinitypoolen med en udsigt, der får tiden til at stå stille. Her er mange aktiviteter fra yoga og pilates til vinsmagninger og ture i landskaberne til fods eller på hesteryg, eller hvad med et par timer i kokke- eller kunstskole, på trøffeljagt eller cykeltur? Og når du vil forkæle dig selv ekstra, kan vi anbefale at besøge wellness-området, se de mange kunstværker eller gå på opdagelse melleme hotellets mange antikke køretøjer.
- Lufthavn: 40 km