
Mød de lokale, snus til kulturen, smag på egnsretterne og få alle historierne, som du fortæller videre når du kommer hjem…
Efter at have ladet dig indhylle i Bangkoks fascinerende byliv kan en kort rundrejse, med autentiske øjeblikke, langt væk fra turistmasserne være netop den prik over i’et, som du behøver. Turene varierer i længde og tema, men fælles for dem er, at du får et helt unikt indblik i det traditionelle Thailand. Vi har selv afprøvet turene og vi lover, at du ikke bliver skuffet.

Ayutthaya
Oplev den gamle hovedstad fra Siam-rigets storhedstid, nu på UNESCO‘s Verdensarvsliste og som oser af historie. Ad de gamle gader vil du se ruinerne af storslåede templer, paladser og klostre, som engang var blandt de fineste i verden. Et must-see for enhver, der ønsker at forstå Thailands kulturelle rødder.

Besøg på en trommefabrik
Her bliver du vidne til det fascinerende håndværk og den passion, der er gået i arv i generationer. Du får også indblik i produktionen hos en lille virksomhed som fremstiller naturlig kosmetik. Her fylder duften af blomster og urter luften, mens du lærer om de traditionelle metoder til at udvinde olier og tinkturer – en praksis, der har været en del af thailandsk kultur i århundreder.

Frokost ved et lokalt flodmarked
Hvor dine smagsløg bliver forkælet med autentiske egnsretter i de mest charmerende omgivelser. Markedet er fyldt med små træhuse, udsmykket med dekorative detaljer.

Prægtige templer
Krystaltemplet og det Gyldne Tempel i Uthai Thani er begge med deres kunstfærdige udsmykninger og fredfyldte atmosfære eksempler på åndelig skønhed og ro. Krystaltemplets glitrende detaljer og det Gyldne Tempelsvarme glød skaber en unik stemning af harmoni, hvor tid og sted synes at forsvinde i stilheden.

Ceremoni ved flodbredden i Uthai Thani
En tidlig morgen, mens solen langsomt bryder frem på himlen, samles de lokale ved flodbredden for at give almisser til de buddhistiske munke, som kommer sejlende fra klostret. Du har her en unik mulighed for at deltage i dette rituelle øjeblik, der har været en del af det thailandske samfund i århundreder.

Overnatning på en gammel skole
Uthai Heritage Hotel er en tidligere skole, men nu et charmerende boutiquehotel, som rummer blot 17 værelser. Overalt er de originale detaljer fra skoletiden bevaret, hvilket tilføjer stedet en autentisk og charmerende atmosfære. Hver morgen inviteres gæsterne til at overvære den traditionelle flaghejsning, akkompagneret af den thailandske nationalmelodi.

Kamphaeng Phet og Sukhothai
I Kamphaeng Phet træder du direkte ind i historien, når du går gennem gaderne med ruiner fra gamle templer og forsvarsværker. Her kan du også smage på områdets berømte ’ægbananer’ – små, søde og fyldt med smag. Sukhothai byder på en cykeltur gennem frodige landskaber med storslåede pagoder og chedi‘er.

Oplev et lokalt væveri
Hvor kvinderne væver smukke bomuldsog silkestoffer, som oftest bruges ved særlige lejligheder. Disse stoffer er ikke kun klæder, men bærer også en dyb kulturel betydning, der er blevet overleveret fra generation til generation.

Mød det farverige Karen-folk
Og andre bjergstammer, som lever i harmoni med naturen og fascinerer med deres rige kulturarv. En helt særlig mulighed for at få indblik i dette gamle folks særprægede skikke – en side af Thailand, som ofte er gemt for omverdenen.

Tag på en Rickshaw-tur gennem Chiang Mai
Hvor du besøger Wat Sri Supan, en perle i det gamle sølvarbejdsdistrikt, hvor tradition og håndværk går hånd i hånd. Du skal også på eventyr til et mystisk tunneltempel, gemt i den fredfyldte skov. Træerne omkring templet bærer visdomsord, som opfordre til ref leksion.

På toppen af Doi Suthep-bjerget
Har du en fantastiskudsigt over Chiang Mai. Ved solnedgang glitre byens lys som stjerner under dig, og den gyldne himmel skaber en magisk atmosfære, som sætter det perfekte punktum for din rejse gennem det autentiske Thailand.

Vil du opleve det traditionelle Thailand?
Tag en snak med Alice eller én af vores andre rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr til Thailand.