
Uthai Heritage Hotel
Enestående nætter venter par og familier med børn på Uthai Heritage Hotel, der fra 1957 – e1995 dannede rammerne om den lille bys skole. I dag er det et særdeles charmerende boutique-hotel med blot 17 værelser. Overalt er originale detaljer, møbler og rekvisitter fra skoletiden bevaret, hvilket giver en helt særlig stemning. Du kan levende forestille dig, hvordan eleverne tidligere har læst, leget og lært her. Hotellet er selvfølgelig nu opdateret med alt, hvad man kan forvente af et lille boutique-hotel som dette. Her er både et poolområde, bibliotek, bar og en restaurant, hvor du kan spise inde såvel som ude.
Byen Uthai Thani er stort set uberørt af turisme, og på Uthai Heritage hotellet bor du midt i byen tæt på Sakae Krang-floden og flere butikker og restauranter. En af de begivenheder, der er med til at gøre Uthai Heritage Hotel til noget helt specielt, er den daglige flaghejsning morgen og aften, som er tradition på alle thailandske skoler. Og hver dag kan en eller to gæster være med til både at hejse flaget og hale det ned igen, mens den thailandske nationalmelodi bliver spillet. En hyggelig tradition, som blot varer 5 minutter.

Oplev Uthai Heritage Hotel
Vi har sammensat et rejseforslag hvor du bor på Uthai Heritage Hotel, men alt kan skræddersys efter dine ønsker og behov, så du får præcis den rejse, du drømmer om.
“Et enestående ophold venter dig på Uthai Heritage Hotel, der er en tidligere skole (1957 – 1995) og i dag et charmerende boutique-hotel i byen Uthai Thani”

Drømmer du om Thailand?
Tag en snak med Birgitte eller én af vores andre rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr til Thailand.



















