Få et tilbud

Vejret i Island

Hvornår er det bedst at rejse til Island?

Vi anbefaler typisk en rejse til Island i perioden maj-september. Her får du en kølig, men mild sommer. Det er også i denne periode, du kan opleve midnatssol. Island kan dog sagtens besøges året rundt, og om vinteren er der mulighed for at opleve det ikoniske nordlys. Vil du opleve midnatssol, skal du besøge Island i juni-juli, hvor solen aldrig helt går ned. Til gengæld er der kun få timer med dagslys i vinterhalvåret.

Island befinder sig på grænsen mellem den tempererede og den polare klimazone og får varme fra Golfstrømmen. Derfor har Island kølige somre og relativt milde vintre. Temperaturerne ligger typisk mellem 15 °C om sommeren og ned til -5 °C om vinteren. Dog holder temperaturen sig ofte omkring frysepunktet i de koldeste måneder.

Vejret i Island

På Island opstår der tit pludselige forandringer i vejret, og derfor kan du opleve al slags vejr på én og samme dag. For eksempel kan det være solskin og forholdsvist varmt i vejret det ene øjeblik for derefter at blive pludseligt koldt, tåget eller regnfyldt det næste. 

vejret i island

Viste klimatabeller er baseret på middelværdier fra officielle meteorologiske vejrstationer. Disse data er indsamlet af Climate Data. For yderligere oplysninger henvises også til Udenrigsministeriets rejsevejledninger