Få et tilbud
Madeira Trekking

Jeeptur til Pico Arieiro og Nonnernes dal

En helt fantastisk smuk venter dig på denne tur med vilde udsigter på hele turen.

Du bliver hentet på dit hotel i Funchal af din engelsktalende guide og chauffør. Bor du udenfor Funchal kan afhentning aftales mod et gebyr.

Du skal på toppen af  Pico do Arieiro i 1818 meters højde, og du får udsigter til Ponta de Sao Lourenco, Nonnernes dal, Ribeiro Frio og endda helt til Porto Santo. I kommer til plateauet Santo da Serra, hvor du på off road i jeepen har åbent tag, så du også kan dufte skoven. Der vil være gentagne fantastiske udsigter over de lokale bønders frugtbare dyrkede terrasser og i slutningen af turen, er der stop ved Cristo Rei, en majestætisk statue fra 1927.

Mulige tidspunkter: Mandag eller fredag morgen kl. 9.00-13.30

Varighed: Ca. 4 ½ time

Ikke-inkluderet: Entreer og måltider

Deltagere: Min. 4 personer, max. 8 personer

OBS – mulighed for delfintur!

Til denne tur er det også muligt at forlænge med en 3 timers delfintur på en katamaran fra kl. 15-18 fra Funchal Havn, hvor turen også slutter.

Ønsker du at forlænge turen, kan man efter en frokostpause i Funchal hoppe ombord på en katamaran og få en skøn sejltur med gode muligheder for at spotte delfiner i deres naturlige habitat. Besætningen fortæller gerne om hvalarterne, som findes i farvandet i sommermånederne. Skulle du være uheldig ikke at se hvaler, tilbydes du en anden sejltur med nye chancer.

Din rejse til Portugal kan skræddersys ud fra dine drømme og interesser. 
Kontakt din rejserådgiver på telefon 77 33 55 00 og hør mere om mulighederne.