Svøm med hvalhajer
En af de mest fascinerende oplevelser, du kan få under havoverfladen, er mødet med den kæmpe hvalhaj. Oplev det på en fire timers udflugt i en beskyttet marinepark ved den sydlige Ari atol på Maldiverne.
En af havets kæmper
Maldiverne er det eneste sted i verden, hvor hvalhajen er hele året. Den kan blive op til 14 meter lang, men den er aldeles ufarlig. Hvalhajen lever nemlig af at filtrere vandet for plankton og smådyr. Derfor ser du ofte hvalhajen afbilledet med det store gab åbent. I sig selv et vildt imponerende syn.
Når hvalhajen søger mad, er den en meget graciøs svømmer. Den store hale svinger langsomt fra side til side, mens den glider fremad. Det kan være fristende at dykke ned lige foran den, men dels bør vi mennesker ikke forstyrre marinelivet mere end højst nødvendigt, uanset hvor magisk synet er, og dels er det den svingende hale det eneste, du skal være påpasselig med.
Bedste chancer – men aldrig sikker
Du er i vild natur, og ingen kan forudsige hvalhajens bevægelser lige fra dens rute til, hvornår den beslutter at dykke dybere ned. Men du er et af de steder i verden, hvor du har den bedste chance for at opleve dem. Spændingen er faktisk en del af oplevelsen.
Turen varer ca. 4 timer, fra kl. 08.30 til 12.30.
I turen er følgende inkluderet: Snorkeludstyr, håndklæder og vand
Din rejse til Maldiverne kan skræddersys ud fra dine drømme og interesser.
Kontakt din rejserådgiver på telefon 77 33 55 00 og hør mere om mulighederne.