
Midt i det dramatiske landskab omkring søen Mývatn ligger Earth Lagoon – ofte kaldet Nordislands Blå Lagune. Her mødes naturens rå kraft og total afslapning i et helt særligt miljø, hvor varme kilder fra undergrunden fylder de store bassiner med mælkehvidt, mineralrigt vand. Set på afstand får lagunen en smuk, blålig glød, der står i flot kontrast til det mørke lavalandskab omkring.
Vandet holder en behagelig temperatur på omkring 36–40 grader året rundt, og den bløde, varme damp skaber en næsten magisk stemning – især på kølige dage, hvor disen svæver over overfladen og landskabet fortoner sig i det fjerne. I modsætning til Den Blå Lagune i Sydisland er Earth Lagoons vand ikke salt, men ferskt, og det føles silkeblødt mod huden.
Et ophold i Earth Lagoon Mývatn er en perfekt pause efter en dag fyldt med oplevelser i området – hvad enten man har udforsket de boblende mudderpøle ved Hverir, vandret i det surrealistiske Dimmuborgir-lavalandskab eller kørt gennem de åbne vidder mod Dettifoss.
BEMÆRK: Der kan lejes badetøj og håndklæde, og det er muligt at nyde et let måltid i cafeen og en drink, men du nyder det lune vand.
Årstid: Hele året
Pris voksen: fra kr. 450,-
Pris teenager (13-15 år): fra kr. 210,-
Pris barn (6-12 år): fra kr. 150,-
Pris barn (0-5 år): fra kr. 0,-
Din rejse til Island kan skræddersys ud fra dine drømme og interesser.
Kontakt din rejserådgiver på telefon 77 33 55 00 og hør mere om mulighederne.
Drømmer du om Island?
Tag en snak med en af vores rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr.
-
Christoffer
-
Ellen
-
Merete





