Første stop på turen er i fiskelandsbyen Kusamba. Her er strandene sorte af lavasandet, der skinner som safirer i morgensolen. De lokale beskæftiges inden for saltsyderi (salt udvinding) og naturligvis fiskeri. Langs stranden ligger de farverige fiskerbåde for anker klar til den daglige fisketur.
Dernæst er det tid til et besøg i den uhyggelige flagermus grotte, Goa Lawa, hvor murene er dækket af og hjemsted for tusindvis af flagermus. Grotten betragtes som en helligdom og beskyttes af et tempel ved indgangen.
Frokosten indtages i Candidasa, hvorefter det er tid til en svømmetur i de kongelige “pools” ved Tirtagangga, hvor vandet efter sigende er rent og helligt.
Sidste stop på dagens udflugt er ved Balis mest hellige tempel, Besakih, der også er kendt som Balis modertempel. Templet ligger i 1.000 meters højde ved det hellige bjerg og vulkan Mount Agung.
Afgang: Dagligt
Varighed: Heldagsudflugt
Din rejse til Indonesien kan skræddersys ud fra dine drømme og interesser.
Kontakt din rejserådgiver på telefon 77 33 55 00 og hør mere om mulighederne.