En fantastisk udflugt som kombinerer snescooter- og sneskostur. Der startes fra Igloo Lodge, hvorfra der køres på snescooter til Aattartoq, som er det lokale fangst- og fiskerisamfunds base hele vinteren igennem. Det er en smuk køretur med mange spektakulære udsigter, der møder os på hver fjeldtop. Og flere gange undervejs er der udsigt til “den døde bræ” og den bagvedliggende enorme Indlandsis.
Efter ca. 45 minutters kørsel ankommer vi ved ‘Aattartoq’, og her vil vi blive mødt af den frosne fjord Sikuiuitsoq. Ud af den meter-tykke havis knejser fastfrosne isbjerge i særprægede formationer og nuancer af blå og skinnende hvid. Og i hytterne ved fangstpladsen finder lokale fiskere og fangere ly for mørke og kulde, og nærved hviler slædehundene på havisen.
Efter ankomst tager vi snesko på, og giver os god tid til at bevæge os ud blandt isbjergene – Grønlands kæmper. Vi får også et indblik i livet som fanger/fisker i nutidens Grønland, inden vi kører retur til Iglo Lodge.
Varighed: ca. 2,5 time
OBS:
Deltagerne deles to og to om en snescooter.
Alle deltagere skal være mindst 12 år.
Føreren af snescooteren skal kunne fremvise et gyldigt kørekort.
Din rejse til Grønland kan skræddersys ud fra dine drømme og interesser.
Kontakt din rejserådgiver på telefon 77 33 55 00 og hør mere om mulighederne.