
Nuuks storslåede fjordsystem, verdens anden største, gemmer på et rigt dyreliv, hvor især pukkelhvalerne stjæler opmærksomheden. Som det eneste sted i Grønland er pukkelhvalen fredet her.
Fjorden strækker sig med dybder helt ned til 600 meter, og her finder de enorme dyr masser af føde og plads til at boltre sig. Pukkelhvalerne tilbagelægger nogle af verdens længste rejser – fra Caribien og helt op til Arktis – og i sommermånederne mellem juni og september vender de tilbage til Grønland for at æde sig mætte i krill og småfisk.
Med en længde på op til 18 meter og en vægt på op til 30 tons er pukkelhvalen en imponerende skikkelse i havet. Ofte ses de dykke og vise deres smukke halefinner, der er helt unikke – som et fingeraftryk – og gør det muligt at genkende den enkelte hval. Det er en helt særlig oplevelse at se disse giganter på nært hold.
Og der er garanti – ser du ingen hvaler på turen mellem 1. juni og 1. september, får du en plads på næste ledige hvalsafari helt gratis.
Foto: P. Lindstrøm, J. Skotte, K. Eugenius, S Selmer Andersen, Visit Greenland
Afgang: Dagligt 01. juni – 31. august
Varighed: 3-4 timer



Din rejse til Grønland kan skræddersys ud fra dine drømme og interesser.
Kontakt din rejserådgiver på telefon 77 33 55 00 og hør mere om mulighederne.




