Luksuriøs High Tea på 122. etage af verdens højeste bygning
På 122. etage af verdens højeste bygning, Burj Khalifa, venter en uforglemmelig High Tea i At.mosphere Lounge, der er kendt som verdens højeste lounge og bar. Med sin elegante indretning og behagelige atmosfære udfolder sig et fabelagtigt panorama over Dubai. I disse helt særlige omgivelser bliver du trakteret med en luksuriøs og klassisk High Tea med alt hvad hjertet kan begære af lækre kager, friskbagte scones med marmelader og flødeskum, mini-sandwich og forfriskende drikkevarer.
Burj Khalifa er med sine 828 meter og 165 etager verdens højeste bygning. Byggeriet, der består af 31.400 tons stål og har et 330.000 m2 areal, blev indledt d. 21. september i 2004 og blev indviet d. 4. januar 2010. Burj Khalifa rummer i dag både kontorer, lejligheder og hoteller samt verdens højeste moske og swimmingpool. Den amerikanske arkitekt Adrian D. Smith har tegnet Burj Khalifa, som er opkaldt efter Abu Dhabis emir og de Forenede Arabiske Emiraters præsident, Khalifa bin Zayed Al Nahyan.
High Tea i Burj Khalifa bookes i tidsrummet 12.00-16.00. Bemærk At.mospheres Dress Code: (ingen løbesko, shorts, sandaler eller åbne sko).
Din rejse til Dubai kan skræddersys ud fra dine drømme og interesser.
Kontakt din rejserådgiver på telefon 77 33 55 00 og hør mere om mulighederne.