Efter udlevering af cykler sejler du over Tonle Sap-floden for senere at cykle langs bredden af floden. Dette område er hovedsageligt befolket af Cham-folket. Du passerer korianderhaver og små træhuse, og måske er der tid til at besøge en pagode i kinesisk stil inden færgen sejler dig til den lille Mekong-ø Koh Otnyahdei. Her spadserer du rundt for at se landskabet og de små landsbysamfund.
Er det skoletid, er der stop ved en skole for at høre lidt om Cambodjas skolesystem. Ligeledes gøres der stop ved et typisk, moderne Khmer tempel samt et silkevævningshus for at se, hvordan de smukke silketørklæder produceres. Cykelturen tilbage til fastlandet er af en anden rute end udturen.
Cykeldistance: 25 km
Sværhedsgrad: Let, fortrinsvis på grusvej
Afgang: Dagligt
Varighed: Halvdagsudflugt
Din rejse til Cambodja kan skræddersys ud fra dine drømme og interesser.
Kontakt din rejserådgiver på telefon 77 33 55 00 og hør mere om mulighederne.