Få et tilbud
Streetart i Talat Noi kvarteret i Bangkok

Oplev Bangkoks skjulte, historiske kvarterer med E-Tuk Tuk

Tag med på en heldagsudflugt, der afslører en unik blanding af gammelt og nyt i et af Bangkoks mest historiske og fascinerende kvarterer. Oplev charmerende gamle bygninger og farverig streetart i livlige gader beriget af en mangfoldig blanding af kulturer.

Udforsk charmerende historiske distrikter, smag lokale snacks og oplev art deco-vartegn og ikonisk gadekunst. Gå gennem skjulte gyder og stop for en kop velsmagende kaffe i en populær kaffebutik. Fortsæt gennem pulserende Chinatown og snup en lokal nudelsuppe til frokost. Udforsk derefter en historisk moske, unikke kunsthuse og prøvesmag thailandske lækkerbiskner. Afslut med en forfriskning på en charmerende konceptcafé før turen går tilbage til hotellet

Udflugten er på privat basis med lokal engelsktalende guide og foregår i en miljøvenlig elektrisk Tuk-Tuk afbrudt af kortere gåture. Udflugten kan også gennemføres på en E-bike hvis ønsket.

Afgang: Dagligt med undtagelse af 25. december – 03. januar og 12. – 16. april
Varighed: 6 timer

Din rejse til Thailand kan skræddersys ud fra dine drømme og interesser. 
Kontakt din rejserådgiver på telefon 77 33 55 00 og hør mere om mulighederne.