Få et tilbud
Seychellerne Profil Rejser

Rejsevejledning: Seychellerne

Værd at vide før din afrejse

ANKOMST:
Ved ankomsten til Seychellerne vil I blive mødt af vores lokale samarbejdspartner, som står med et skilt i ankomsthallen påført ”Profil Rejser” og/eller dit navn. De sørger for transport til jeres hotel, hvis I skal bo på Mahé. Skal I videre til andre øer, vil de hjælpe jer til indenrigs- eller helikopterterminalen eller til havnen.
Check-in på hotellerne er oftest først muligt først på eftermiddagen. Ankommer du før, og værelset ikke er klart, kan bagagen opbevares i receptionen.

HJEMREJSE:
Har du bestilt transport til lufthavnen vil vores lokale samarbejdspartner hente dig på hotellet. Tidspunkt vil blive oplyst enten på ankomstdagen eller dagen før hjemrejsen.
Normalt har du værelset til sidst på formiddagen. Har du afrejse om aftenen og ønsker at beholde værelset, kan du betale for dette hjemmefra. Alternativ kan du spørge på hotellet, om det er muligt at beholde værelset til afrejse.

PAS OG VISUM:
Se venligst pas- og visumregler på din rejseplan.

VACCINATIONER:
Bemærk: Kontakt vaccinationsklinik eller egen læge – gerne mindst 6 uger før afrejse – for vejledning om nødvendige vaccinationer. Er der særlige krav til vaccination, vil det fremgå af dine rejsedokumenter.
Inden rejsen bør du sikre dig, at du har evt. anbefalede eller påkrævede vaccinationer.

REJSEFORSIKRING:
På ferien kan du blive syg, eller der kan opstå andre situationer, hvor du får brug for hjælp.
Det tilrådes derfor at tegne en rejseforsikring, som dækker tyveri, beskadigelse af bagage samt udgifter i forbindelse med sygdom og hjemtransport.
Har du endnu ikke tegnet en rejseforsikring, så hjælper vi gerne med både rådgivning og tegning af police.

TIDSFORSKEL:
Tidsforskellen mellem Danmark og Seychellerne varierer alt efter om Danmark har sommer- eller vintertid. Sommer: +2 timer / Vinter: +3 timer.

PÅKLÆDNING:
Seychellerne er en blanding af mange forskellige kulturer hvor befolkningen er af europæisk, arabisk, kinesisk, indisk og afrikansk afstamning.
Du kan gå klædt (næsten) som du har lyst til. Dvs. shorts, badetøj, og bare tæer – uden problemer. Generelt er påklædningen afslappet, men om aftenen er det på hotellerne kutyme, at klæde om til pænere tøj. Mænd bør have lange bukser og lukkede sko på i restaurant og lign.
Tager du rundt på øen, og besøger en moske eller tempel, bør du være klædt tækkeligt, og som kvinde have tildækkede skuldre og ikke vise bare ben. Det anbefales, at medbringe en trøje til evt. kølige aftener og til at ”beskytte sig mod” aircondition.

VALUTA OG KREDITKORT:
Den lokale valuta hedder Seychelliske Rupee (SCR). Det er ikke muligt at veksle til SCR hjemmefra.
Danske kroner kan være svære at få vekslet, så det anbefales at medbringe US-dollars eller Euro som så veksles til lokal valuta. Der kan hæves og veksles penge i lufthavnen eller i hæveautomater. Ligeledes kan kreditkort benyttes på de fleste hoteller samt i større restauranter og forretninger.

DRIKKEPENGE:
Ønsker du at give drikkepenge, er det muligt at få det trukket på kreditkortet, når du checker ud. Mange resorts har en fælles ”tipping pool”, så alle medarbejderne får del i drikkepengene. Det er frivilligt at give drikkepenge, men typisk lægges der 5-10% af regningens beløb.

ELEKTRICITET:
Seychellerne har 230 volt som i Danmark. Enten et stik med to flade ben eller et stik med tre runde pinde, så adapter skal bruges. På de fleste resorts er det muligt at låne en adapter, men har du flere ting, der skal lades op, fx kamera, iPad, telefon mv., er det en god ide selv at medbringe en adapter.

VAND:
For at være på den sikre side anbefaler vi, at du kun drikker vand på flaske og ikke fra hanen.

SE OGSÅ VEJRET PÅ SEYCHELLERNE

Profil Rejser ønsker en god rejse!

vores rejseekspert elsebeth profil rejser

Elsebeth Thomsen

Rejseekspert, Seychellerne

Drømmer du om Seychellerne?

Tag en snak med Elsebeth eller én af vores andre rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr til Seychellerne.

Rejsevejledning: Seychellerne

Featured Image