
Fra historiske Hanoi og idylliske Mai Chau i nord til øde strande og privat poolvilla i det centrale Vietnam
Tag med på en rejse til det naturskønne nordlige Vietnam og de øde strande i den centrale del. Fra Hanoi til Mai Chaus idylliske dal og Hang Kia’s klippefyldte plateau. Glæd dig til cykeltur, små landsbyer og at komme helt tæt på lokalbefolkningen i idylliske Mai Chau Valley og Pu Luong Naturreservatet. Et eventyr fyldt med autentiske øjeblikke, som du kan mindes, mens du nyder din private Beach Pool Villa på det luksuriøse Zannier Hotels Bai San Ho.
Capella Hanoi
Velkommen til Capella Hanoi, et luksuriøst mesterværk beliggende i hjertet af Vietnams pulserende og farverige hovedstad. Det 5-stjernede hotel er en hyldest til Hanois rige historie og kultur og tilbyder gæsterne en helt ekstraordinær hoteloplevelse.
Hotellet har i 2023 modtaget prisen Best Hotel Brand i Travel + Leisure World’s Best Awards, et vidnesbyrd om hotellets særlighed, samt den enestående gæstfrihed og service.
Capella Hanoi ligger kun et stenkast fra det ikoniske operahus og det charmerende Old Quarter, du har derfor enestående muligheder for at gå på opdagelse i byens kulturelle skatte.
Hotellet er designet af arkitekten Bill Bensley og er en kombination af moderne luksus og charmerende fransk kolonistil. De 47 værelser (Premier Suites eller Premier Rooms) er alle udsøgte, luksuriøse og hjemligt indrettede og den perfekte base for et uforglemmeligt ophold.
Også de gastronomiske øjeblikke er i højsæde og med de to Michelin restauranter Backstage og Koki, venter der en sand gave til sanserne. Der er også rig mulighed for at blive forkælet i hotelspaen, Regale Spa. En oase af ro med en indendørs pool og fokus på dig og dit velvære.
Når du bor på Capella Hanoi, skal du selvsagt også ud at opleve byen. Start dagen med fortryllende og perlende bobler ved en champagnemorgenmad, inden du begiver dig ud i gaderne.
Capella Hanoi er ikke blot et hotel. Her er hver detalje og hvert designvalg nøje udvalgt til at understøtte den rige vietnamesiske arv og gæstfrihed.
Avana Retreat
Uberørte vandfald, smukke risterrasser og bølgende, grønne bjerge danner de magiske omgivelser for det moderne luksusresort Avana Retreat i Vietnams nordvestlige landdistrikt Mai Chau.
Avana stammer fra ordet ”A-yana”, der betyder ”smukke blomst”. Og som enhver anden smuk og skrøbelig blomst skal disse enestående omgivelser passes og plejes med omhu og kærlighed. Og det bliver de på Avana Retreat, der tager sætter en ære i nænsomt at bevare landskabernes skønhed og det lokale kulturliv.
Resortet består af 36 bungalows, suiter og villaer, som står nænsomt spredt op den frodige bjergskråning omgivet af vandfald og rismarker. De er alle opført efter lokal Hmong-tradition på pæle og med flettede tage, der køler om sommeren og varmer om vinteren. Indretningen er luksuriøs men i en varm, autentisk vibe med mørkt træ og lokale kunsthåndværk.
Vi anbefaler særligt Bauhinia Mountain Suite (98m2) til par og Lantana Mountain Bungalow (124m2) med to soveværelser til familier – begge har skøn balkon og udsigt til bjerge, dal og rismarker.
I de to Senna Hilltop Pool Villaer (194m2 og 229m2) venter den ultimative oplevelse på Avana Retreat. I disse store villaer har du nemlig masser af plads udenfor og indenfor, storslået udsigt og din helt egen infinity pool.
Avana Retreats byder også på store kulinariske oplevelser på deres Green Chili Restaurant og Cloud Pool Bar. Her indgår sæsonens lokale råvarer fra området omkring Mai Chau i smagfulde og delikate anretninger med smage af det autentiske Vietnam.
Resortet byder på et væld af aktiviteter. Tag på eventyr i åben jeep, se film i udendørsbiograf, gå i vietnamesisk kokkeskole, sejl i kajak på Ba Khan Lake eller udforsk den omkringliggende jungle og små minoritetssamfund. Her også en spændende skattejagt og en klub for de mindste.
- Lufthavn: 185 km
Zannier Hotels Bai San Ho
Luksuriøse villaer og en fredfyldt palmestrand.
Resortet tilbyder oplevelses- og aktivitetsmuligheder for enhver smag. Gå en tur lang stranden, tag en dukkert i havet eller i hotellets fælles pool, hold motionen ved lige i fitnesscenteret, dyrk yoga og aerobic, spil tennis, badminton, volleyball, bordtennis eller petanque. Lær at windsurfe, stå på paddleboard, sejl i kajak eller Hobie Cat, tag på snorkeltur og prøv lykken som fisker for en dag. Du kan også udforsk lokalområdet på en guidet udflugt på cykel, til fods eller med bil – eller på egen hånd.
Når sulten melder sig, kan du vælge mellem hotellets tre restauranter. Bá Hai som tilbyder traditioneller lokale retter, som ”bedstemor” lavede dem. Mere autentiske bliver det næppe. På stranden finder du Láng Chái hvor du bl.a. kan få grillet fisk og skalddyr, som lokale fiskere dagligt leverer, og i Nhá Ó, kan du både nyde kulinariske specialiteter fra det internationale køkken og en smuk panoramaudsigt.
Resortets 71 villaer ligger i en palme- og bambuslund og på toppen af en bakke. Alle er opført i naturmaterialer, træ og bambus i en moderne genfortolkning af ældgamle vietnamesiske byggeteknikker og med respekt for omgivelserne og miljøet.
Villaerne er rustikke, smagfulde og luksuriøst indrettet med vietnamesiske artefakter, silke og håndlavet møbler udført i genbrugstræ og bambus.
Paddy Field Villa har udsigt over rismarker, Hill Pool Villaer har udsigt over de grønklædte bakker og Bai San Ho bugten, mens Beach Pool Villaerne ligger med direkte adgang til den hvide sandstrand. Rejser i mange sammen, kan vi varmt anbefale et ophold i en Grand Bay Pool Villa. Den mindste på 241 m2 indeholder bl.a. 3 soveværelser, et stort indendørs opholds- og spiseområde samt en 110 m2 træterrasse med egen pool. I kan også vælge at bo i en 304 m2 stor villa med 4 soveværelser, opholds- og spiseområde og en 225 m2 træterrasse med egen pool. Begge har en storslået panoramaudsigt over bugten.
- Lufthavn: 65 km
- Nærmeste by: 35 km
- Direkte ved stranden

Hanoi set fra en vintage sidevogn
Vejledende priser
Der er desværre ingen priser på denne rejse. Kontakt os for at høre mere.
Rejsen inkluderer:
Flytransport tur/retur København – Vietnam
Flytransport Hanoi – Tuy Hoa
Alle kendte lufthavns- og flyafgifter
Transport tur/retur mellem lufthavne og hoteller
Overnatninger
2 nætter på Hotel Capella 5*, Hanoi. Premier King
3 nætter på Avana Retreat 5*, Mai Chau. Bauhinia Mountain Suite
5 nætter på Zannier Hotels Bai San Ho 5*, Quy Nhon. 1-bedroom Beach Pool Villa
Måltider
Morgenmad dagligt
Du får også
Engelsktalende lokalguide på udflugter
Oplevelser og udflugter:
Livet på jernbanen og Hanoi bag facaden, inkl. frokost
Cykeltur til autentiske små landsbyer, inkl. frokost
Besøg hos H’mong-folket, inkl. frokost
Lav mad sammen med de lokale
Vandretur i naturskønne Pu Luong, inkl. frokost
Kan tilkøbes:
Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Indenrigstilslutning (ring og hør nærmere)

Drømmer du om Vietnam?
Tag en snak med Rikke eller én af vores andre rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr til Vietnam.































































































