
Storbymetropolen Ho Chi Minh City og strandluksus i privat poolvilla
Oplev Vietnams største by, storbymetropolen Ho Chi Minh City og forkæl samtidig dig selv med strandluksus og egen poolvilla på Six Senses Ninh Van Bay. Du oplever de berømte Cu Chi tunneller med speedbåd og har god tid til at søge dit helt eget eventyr. Og ved stranden har vi inkluderet 16 forskellige aktiviteter, du frit kan vælge mellem.
Denne rejse koncentrerer sig om storbyen Ho Chi Minh City og det sydligste af det centrale Vietnam. Du kan rejse hele året med januar til september som den tørreste periode i Nha Trang området.
Hotel Des Arts Saigon
5-stjernet designhotel med infinitypool og Skybar.
Når sulten melder sig kan du vælge mellem to restauranter. Saigon Kichen der ud over en overdådige morgenmadsbuffet også tager dine smagsløb med på en rejse gennem Vietnam med typisk ”streetfood”, som tilberedes i et af de åbne køkkener. Og Social Club på 23. sal, som sender dig på et kulinarisk eventyr med inspiration fra det europæiske køkken.
I Café des Beaux-Arts kan du hver eftermiddag bestille afternoon Tea og i Skybar på tagterrassen serveres kølige cocktails og lette retter til lyden af loungemusik. Og mens du får en forfriskende dukkert i infinitypoolen kan du samtidig nyde den spektakulære udsigt over byen.
På 3. sal finder du hotellets spa og fitnesscenter. Her kan du holde motionen ved lige og slappe af med en gang selvforkælelse af en af de professionelle massageterapeuter.
Hotellets store, lyse værelser og suiter er elegant indrettet med alle tænkelige faciliteter og moderne komfort. Fælles for alle gælder, at de er røgfrie og at de som minimum indeholder sildebensparketgulve, gulv til loft vinduer, minibar, satellit-tv, elkedel, Nespresso kaffemaskine, værdiboks, gratis Wi-Fi samt badeværelse med luksuriøse toiletartikler.
- Lufthavn: 8 km
- Centrum: 0 km
Six Senses Ninh Van Bay
I den dramatiske Ninh Van-bugt, som du kun kan nå med båd, ligger Six Senses Ninh Van Bay med sine private poolvillaer på stranden, klipperne og op ad bjerget. En skøn sandstrand indkapsles af klipper og de grønklædte bjerge, der omslutter resortet og skaber en livagtig illusion om at være på en øde ø. Den harmoniske atmosfære, fantastiske strand og store, lækre villaer er oplagt til en uforglemmelig generationsrejse eller romantiske getaways.
Six Senses Ninh Van Bays villaer (152 m2 – 900m2) byder på masser af plads både inde og ude på terrasserne med pool og udsigt til havet, klipperne og de grønne haver. Der er god afstand mellem villaerne, så du har masser af privatliv. Mangler du noget? Din dedikerede butler er kun ét opkald væk både dag og nat.
Det vietnamesiske køkkens traditioner forenes med klassikere fra det asiatiske og vestlige på resortets fortrinlige restauranter i bugten, over klipperne, på stranden og ved poolen. Nyd alt fra friskfangede, hummere, kongerejer, fisk og grillede specialiteter eller styrk kroppen med sunde juices og smagfulde salater fra resortets økologiske haver.
Et fredfyldt helle hviler i bjergtoppe. Her ligger Six Senses Spa, hvor du kan forkæle krop og sind med vietnamesiske behandlinger, detoxkure, skræddersyede wellness-programmer og yoga.
Resortet byder på masser aktiviteter året rundt. Og booker du minimum 5 nætter på Six Senses Ninh Van Bay (min. 7 nætter i forbindelse med jul og nytår samt vietnamesisk nytår) får du en gratis oplevelse for hver nat booket. Vælg mellem alt fra strandpicnic og High Tea til madlavningskurser, fisketure, trekking og massage mm. Kontakt din rejsevejleder for at høre mere om mulighederne.
- Lufthavn: 50 km
- Direkte ved stranden

Mekong-deltaets skjulte perler
Vejledende priser
Rejseperiode
Voksen fra
Rejseperiode 9. jan – 31. jan (2026)
Voksen fra 43.670 kr.
Rejseperiode 1. feb – 28. feb (2026)
Voksen fra 44.670 kr.
Rejseperiode 1. mar – 31. mar (2026)
Voksen fra 44.380 kr.
Rejseperiode 1. apr – 30. apr (2026)
Voksen fra 41.580 kr.
Rejseperiode 1. maj – 31. maj (2026)
Voksen fra 36.515 kr.
Rejseperiode 1. jun – 30. jun (2026)
Voksen fra 36.515 kr.
Rejseperiode 1. jul – 16. jul (2026)
Voksen fra 44.705 kr.
Rejseperiode 17. jul – 31. jul (2026)
Voksen fra 44.080 kr.
Rejseperiode 1. aug – 31. aug (2026)
Voksen fra 38.390 kr.
Rejseperiode 1. sep – 30. sep (2026)
Voksen fra 37.140 kr.
Rejseperiode 1. okt – 20. okt (2026)
Voksen fra 38.505 kr.
Rejsen inkluderer:
Flytransport tur/retur København – Ho Chi Minh City
Flytransport tur/retur Ho Chi Minh City – Nha Trang
Alle kendte lufthavns- og flyafgifter
Transport tur/retur mellem lufthavne og hoteller
Overnatninger
3 nætter på Hotel des Arts 5*, Ho Chi Minh City. Deluxe
7 nætter på Six Senses Ninh Van Bay 5*, Hill Top Pool Villa
Måltider
Morgenmad dagligt
Du får også
Udflugt til Mekong-deltaets skjulte perler
”Sweet 16” – en daglig oplevelse på Six Senses Ninh Van Bay
Butlerservice på Six Senses Ninh Van Bay
Engelsktalende lokalguide på udflugter
Kan tilkøbes:
Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Indenrigstilslutning (ring og hør nærmere)

Drømmer du om Vietnam ?
Tag en snak med Birgitte eller én af vores andre rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr til Vietnam .














































































