
Eksklusiv rundrejse
I Oman møder du det autentiske Arabien. Her oplever du ikke kun traditionel arabisk kultur, men også storslåede naturoplevelser med majestætiske bjerge, dramatiske ørkenlandskaber og idylliske strande. Oman er kendt for sin gæstfrihed og velbevarede kulturarv med farverige souker og gamle forter.
På denne rundrejse oplever du det bedste af Oman. I en firhjulstrækker med engelsktalende guide besøger du den gamle hovedstad Nizwa, inden du fortsætter op i de høje bjerge, hvor betagende udsigter, charmerende bjerglandsbyer og smaragdgrønne oaser venter. En enkelt nat tilbringer du i ørkenen A’Sharqiyah Sands, hvor du kan nyde solnedgangen over de tilsyneladende endeløse sandklitter. Rejsen ender med et luksuriøst ophold ved stranden i hovedstaden Muscat, hvis imponerende moske og berømte souk, du også besøger.
The Chedi Muscat
Med sin omanske arkitektur og asiatiske detaljer er The Chedi Muscat blandt de hoteller i Oman, der bedst indkapsler essensen af femstjernet arabisk gæstfrihed, ekstravagance og kultur.
Hotellet består af 120 luksuriøse værelser og 38 Club Suiter, der er indrettet med enkle, men smagfulde elementer, farver og materialer af træ, sten og lyse tekstiler, der emmer af klasse, personlighed og dannelse. Club Suiterne byder på privat terrasse.
Nyd solens varme ved en af de tre poolområder (to forbeholdt voksne og ét for familier) eller find ro og balance med massage og behandlinger i hotellets imponerende 800 m2 store spa. Her er også et moderne fitnesscenter med moderne udstyr og mulighed for yoga, styrketræning og pilates.
The Chedi Muscat byder på et væld af delikate og uforglemmelige smagsoplevelser fra hele verden. De gastronomiske oplevelser på hotellet omfatter i alt seks restauranter og to lounges, der serverer specialiter og favoritter fra Mellemøsten, Middelhavet og Sydøstasien. Glæd dig til en fantastisk udsigt over Oman-bugten, mens du spiser under stjernehimlen, og nyd morgenmaden ved poolen efter din morgensvømning.
Du vil opleve førsteklasses service fra det øjeblik, du ankommer til hotellet, der lover dig et behageligt og afslappende ophold. Personalet, som er født og opvokset i Oman, er også i stand til at anbefale det bedste af Muscats kulturelle skatte og eventyr under dit ophold.
Desert Nights Resort
Midt i ørkenen A’Sharqiyah Sands finder du Desert Nights Resort, et skønt ørkenresort omgivet endeløse sandklitter. Du forlader hovedvejen og møder ørkenen, der rejser sig om en mur af rødbrunt sand. Her kører du 11 km omgivet af sand, og hvor de eneste levende væsner er kameler, indtil du støder på resortet med 55 telte i beduin stil og 33 værelser. Teltene er med faste vægge og aircondition, men taget er teltdug, hvilket er med til at give den autentiske stemning. Der findes også villaer med egen pool.
Måltiderne indtager du i Two Dunes Restaurant eller under den arabiske stjernehimmel, hvor der serveres arabiske specialiteter. Hvis du vil forkæles lidt ekstra, kan du nyde en behandling i Sumor Spa by Mandara.
Desert Nights Resort tilbyder adskillige aktiviteter, så som en ridetur på en kamel, quad bikes, besøg hos beduinfamilie og meget mere. I de sene eftermiddagstimer bliver du kørt op på toppen af en sandklit, hvorfra du kan nyde den magiske solnedgang over den endeløse ørken.
Alila Jabal Akhdar
Højt oppe i Omans spektakulære Al Hajar-bjerge ligger dette eksklusive hideaway med udsigt over dramatiske kløfter og rå bjerglandskaber. Hotellet er placeret mere end 2.000 meter over havets overflade og byder på en helt særlig kombination af moderne luksus, autentisk omansk arkitektur og storslået natur. Resortet er opført i lokale stenmaterialer og inspireret af områdets gamle forter, hvilket skaber en elegant og harmonisk atmosfære midt i bjergene.
De 86 suiter og 2 villaer er indrettet i stilrene naturmaterialer med store panoramavinduer og private terrasser, hvor udsigten over bjergene er i centrum. Villaerne har desuden egen pool.
Hotellets infinitypool synes at smelte sammen med bjerglandskabet, mens spaen tilbyder afslappende behandlinger inspireret af lokale omanske traditioner. Gastronomien tager udgangspunkt i områdets råvarer – blandt andet granatæbler, abrikoser og de berømte roser fra Jabal Akhdar – og serveres med udsigt til de imponerende omgivelser. Udover hotellets primære restaurant, Juniper, huser Alila Jabal Akhdar også Rose Lounge med mindre retter og snacks inspireret af det asiatiske køkken.
Området omkring hotellet indbyder til oplevelser i naturen med vandreture, mountain bikes stjernekiggeri, besøg i små gamle bjerglandsbyer og udflugter til den historiske hovedstad Nizwa. For eventyrlystne findes også klatring og via ferrata-ruter langs bjergsiderne.
Vejledende priser
Rejseperiode
Voksen fra
Rejseperiode 1. maj – 6. jun (2026)
Voksen fra 26.435 kr.
Rejseperiode 16. jun – 31. aug (2026)
Voksen fra 26.435 kr.
Rejseperiode 1. sep – 19. dec (2026)
Voksen fra 35.120 kr.
Rejsen inkluderer:
Flytransport København – Muscat t/r
Alle kendte lufthavns- og flyafgifter
Rundrejse i firhjulstrækker fra dag 2 – 5
Engelsktalende guide fra dag 2-5
Entréer i henhold til dag-til-dag programmet
Halvdagsbyrundtur i Muscat
Transport til/fra Muscat Lufthavn
Overnatninger
2 overnatninger på Alila Jabal Akhdar i Horizon View Suite
1 overnatning i Desert Nights Camp i Deluxe Villa
4 overnatninger på The Chedi Muscat i Serai Room
Måltider
Morgenmad på alle hoteller
Aftensmad på Desert Nights Camp
Kan tilkøbes:
Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Indenrigstilslutning (ring og hør nærmere)
Udflugt til Daymaniyat Islands
Tur i varmtluftsballon i A’Sharqiyah Sands

Drømmer du om Oman ?
Tag en snak med Elsebeth eller én af vores andre rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr til Oman .
Din rejse er vores håndværk og ansvar



Vi har mere end 40 års erfaring med at skabe rejser fra den arktiske tundra til atollerne i Det Indiske Ocean. Din tilknyttede rejseekspert følger dig fra drøm til billet, hotel og hjemrejse. Og med vores bemandede døgntelefon er du altid i trygge hænder juridisk, praktisk og i hjertet.










































































