Nordnorges ultimative vintereventyr
I Nordnorge venter dig noget nær det ultimative arktiske vintereventyr! Og på denne rejse får du de overvældende landskaber helt ind under huden. Fra hvalernes fjorde til samernes land, under nordlys og dalende sne, vil du opleve et sandt vintereventyr i hjertet af det arktiske Nordnorge. Vi har komponeret rejsen for at give dig den største oplevelse i Nordnorge. Men husk at alle vores rejser skræddersyes efter dine ønsker og drømme.
Scandic Ishavshotel
Folket har talt
Hotellets prisvindende morgenmadsbuffet er uovertruffen, og sikrer du får en perfekt start på dagen. Flere år i træk har hotellet vundet den fornemme pris ”fylkets beste hotellfrokost” (folkets bedste hotelmorgenmad). Så stå op i god tid og nyd dagens vigtigste måltid. Udvalget er gigantisk med mere end 100 forskellige morgenmadsprodukter. Restaurant Roast, som ligger i hotellets stueetage, er populær – også blandt Tromsøs indbyggere, og her kreeres kulinariske lækkerier, der har stor fokus på friske lokale råvarer fra micro-producenterne i regionen, samt alt godt fra havet.
Når du bor på Scandic Ishavshotel, er der et væld af aktiviteter at vælge imellem. Du kan tage på nordlysudflugt, hundeslædetur, kajaksejlads, eller udforske de omkringliggende naturskønne vandrestier. Hvis du bor på hotellet i efterår- og vinterhalvåret, kan du også komme på hvalsafari (fra okt. – feb.). Du bor i gåafstand til Tromsøs vigtigste seværdigheder og gågade med fine butikker og ”koselige” (det norske ord for hyggelige) caféer, barer og restauranter.
Scandic Ishavshotel er det ideelle valg for alle typer rejsende – naturelskere, eventyrsøgende og kulturinteresserede. Hotellet tilbyder en uforglemmelig kombination af naturskønne omgivelser, kulturelle oplevelser og førsteklasses faciliteter, der sikrer et mindeværdigt ophold i magiske Nordnorge.
- Lufthavn: 6 km
- Centrum: 200 m
Malangen Resort
”Minder for livet – 365 dage om året” – er Malangen Resortets motto, og vi kunne ikke være mere enige. Der er noget særligt og fortryllende ved det stilrene og eksklusive resort. Det er unikt at bo midt i den norske naturs skønhed og eventyrlige omgivelser helt ned til Malangen-fjorden.
Udsigt til fjorden
Alle værelser er indrettet i stilfuld nordisk design. Simpelt på en klassisk og luksuriøs måde. Der er panoramaudsigt til fjorden og de norske fjelde, og du har en storslået udsigt til det underfundige naturfænomen – nordlyset – der opleves bedst fra august til april måned. Du kan også bo i ’Rorbu’ (hytte), der er placeret på skrænten langs fjorden, hvis du ønsker at bo mere autentisk og føle dig tættere på den gudeskønne natur. Hytterne er privatejede, og er derfor indrettet forskelligt.
Aktiviteter for den eventyrlystne
Det er en fordel at være eventyrlysten, når du bor på Malangen Resort, da udvalget af aktiviteter for alle aldre, både sommer og vinter, er enormt varieret. Om vinteren kan du køre hundeslæde, tage på nordlyssafari, opleve samisk kultur og rensdyr, tage på sneskoture og stå på langrendsski. Malangen har deres egen hundegård, hvor de opdrætter slædehunde. Du kan også besøge resortets egen vildmarks camp ’Camp Nikka’, hvor du har bedste betingelser for at opleve det magiske nordlys. Om sommeren kan du sejle i kajak, tage på vandreture i fjeldene, køre på vandscooter, stå på SUP (stand up paddleboard) og fiske. Hele året rundt kan du gå i udendørs spa og sauna.
Gastronomi fra lokalområdet
Malangen Resort er også kendt for sin fremragende restaurant ’Marmælen’, der serverer lokale delikatesser som friskfanget fisk. Den rustikke atmosfære og de kulinariske oplevelser vil uden tvivl tilfredsstille selv de mest kræsne gæster.
- Lufthavn: 68 km
- Tromsø centrum: 70 km
Vejledende priser
Rejseperiode
Voksen fra
Rejseperiode 23. okt – 14. dec (2024)
Voksen 14.535 kr.
Rejseperiode 15. dec – 31. dec (2024)
Voksen 14.795 kr.
Rejseperiode 1. jan – 8. feb (2025)
Voksen 14.950 kr.
Rejsen inkluderer:
Flytransport tur/retur København – Tromsø
Transport mellem Clarion Hotel The Edge – Malangen – lufthavn
Alle kendte lufthavns- og flyafgifter
Engelsk- eller skandinavisktalende lokalguide på udflugter og aktiviteter
Udflugter og aktiviteter i Nordnorge:Arktisk hvalsafari – inkl. lån af termoheldragt (hvis nødvendigt) samt varme drikke
Hundeslæde tur i snelandskabet – inkl. kaffe/te og snacks
Nordlysaften i Camp Nikka – inkl. kaffe/te og snacks
Samisk storytelling og rensdyrbesøg – inkl. samisk bålmad
Sneskotur i vildmarken – inkl. snacks
Lån af polarudstyr – termoheldragt, støvler og handsker
2 nætter på Clarion Hotel The Edge
3 nætter på Malangen Resort
Morgenmad dagligt
Kan tilkøbes:
Afbestillingsforsikring
Rejseforsikring
Indenrigstilslutning (ring og hør nærmere)
Transport mellem lufthavn og Tromsø hotel