Arktisk vintereventyr til lands og vands
Fra dybe fjorde til samernes land, under nordlys og dalende sne, vil du opleve et sandt vintereventyr i hjertet af det arktiske Nordnorge.
Clarion Hotel The Edge
Et godt valg til familier og par
Hotelbygningen skiller sig ud med sit innovative og moderne design. Lobbyen er trendy, og værelserne er indrettede med lyse møbler, stor komfortabel seng og et stilrent badeværelse med hvide klinker og god udsigt over by eller vand. Både familier og par kan nyde godt af hotellets dejlige morgenmad og lækre faciliteter.
The Edge er indehaver af byens eneste skybar, og har den bedste udsigt til Nordnorges enestående natur. Der er livemusik og underholdning i sommerperioden, når vejret tillader det. Det er også et godt spot at opleve det dansende grønne nordlys (bedst fra slutningen af august til og med april).
Hyggelige spisesteder og byens kultur
Når du besøger Tromsø, anbefaler vi, at du besøger mange af havnens hyggelige caféer og restauranter med udendørsservering. Prøv den berømte Mack Brewery (mindre end 500 meter fra hotellet), som er den ældste pub i byen, og som brygger deres egne øl. Byen fungerer også som centrum for Norges involvering i Arktis, og Polarmuseet i byen fortæller om livet og udforskningen af denne region.
The Edge sætter rammerne for dig, så du med udgangspunkt i en fantastisk base kan opleve det bedste af Nordnorges magi og charme.
- Lufthavn: 6 km
- Centrum: 200 m
Malangen Resort
”Minder for livet – 365 dage om året” – er Malangen Resortets motto, og vi kunne ikke være mere enige. Der er noget særligt og fortryllende ved det stilrene og eksklusive resort. Det er unikt at bo midt i den norske naturs skønhed og eventyrlige omgivelser helt ned til Malangen-fjorden.
Udsigt til fjorden
Alle værelser er indrettet i stilfuld nordisk design. Simpelt på en klassisk og luksuriøs måde. Der er panoramaudsigt til fjorden og de norske fjelde, og du har en storslået udsigt til det underfundige naturfænomen – nordlyset – der opleves bedst fra august til april måned. Du kan også bo i ’Rorbu’ (hytte), der er placeret på skrænten langs fjorden, hvis du ønsker at bo mere autentisk og føle dig tættere på den gudeskønne natur. Hytterne er privatejede, og er derfor indrettet forskelligt.
Aktiviteter for den eventyrlystne
Det er en fordel at være eventyrlysten, når du bor på Malangen Resort, da udvalget af aktiviteter for alle aldre, både sommer og vinter, er enormt varieret. Om vinteren kan du køre hundeslæde, tage på nordlyssafari, opleve samisk kultur og rensdyr, tage på sneskoture og stå på langrendsski. Malangen har deres egen hundegård, hvor de opdrætter slædehunde. Du kan også besøge resortets egen vildmarks camp ’Camp Nikka’, hvor du har bedste betingelser for at opleve det magiske nordlys. Om sommeren kan du sejle i kajak, tage på vandreture i fjeldene, køre på vandscooter, stå på SUP (stand up paddleboard) og fiske. Hele året rundt kan du gå i udendørs spa og sauna.
Gastronomi fra lokalområdet
Malangen Resort er også kendt for sin fremragende restaurant ’Marmælen’, der serverer lokale delikatesser som friskfanget fisk. Den rustikke atmosfære og de kulinariske oplevelser vil uden tvivl tilfredsstille selv de mest kræsne gæster.
- Lufthavn: 68 km
- Tromsø centrum: 70 km
Vejledende priser
Rejseperiode
Voksen fra
Rejseperiode 23. okt – 14. dec (2024)
Voksen 14.440 kr.
Rejseperiode 15. dec – 31. dec (2024)
Voksen 15.490 kr.
Rejseperiode 1. jan – 2. feb (2025)
Voksen 14.990 kr.
Rejseperiode 3. feb – 23. feb (2025)
Voksen 15.490 kr.
Rejseperiode 24. feb – 6. apr (2025)
Voksen 14.990 kr.
Rejsen inkluderer:
Flytransport tur/retur København – Tromsø
Transport mellem Clarion Hotel The Edge – Malangen – lufthavn
Alle kendte lufthavns- og flyafgifter
Engelsk- eller skandinavisktalende lokalguide på udflugter og aktiviteter
Udflugter og aktiviteter i Nordnorge:
Arktisk fjordcruise – inkl. lån af termoheldragt (hvis nødvendigt) samt varme drikke
Hundeslæde tur i snelandskabet – inkl. kaffe/te og snacks
Nordlysaften i Camp Nikka – inkl. kaffe/te og snacks
Samisk storytelling og rensdyrbesøg – inkl. samisk bålmad
Sneskotur i vildmarken – inkl. snacks
Lån af polarudstyr – termoheldragt, støvler og handsker
2 nætter på Clarion Hotel The Edge
3 nætter på Malangen Resort
Morgenmad dagligt
Kan tilkøbes:
Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Indenrigstilslutning (ring og hør nærmere)
Transport mellem lufthavn og Tromsø hotel