
Marrakesh og Atlasbjergene – en rejse mellem farver, kultur og ro
Drøm dig bort til Marokkos magiske møde mellem myldrende souks og høje bjergtoppe. På denne 8 dages rejse bor du i sjælfulde Riad Elegancia midt i Marrakeshs gamle medina – hvor dufte af krydderier og stilheden fra skyggefulde paladser tilføjer lag på lag af oplevelser.
Efter de første dages pulserende byliv vender du blikket mod Atlasbjergenes stille stier og imponerende udsigter. Her, ved Kasbah Bab Ourika, venter naturen – med frodige dale, berberlandsbyer, spa og pool – som et helt andet tempo, hvor nærvær og sanserne får plads.
Det er en rejse, hvor det æstetiske møder det oprindelige, hvor kulinariske oplevelser og lokale traditioner inviterer dig indenfor. En rejse mod de høje bjerge – men uden at slippe byens varme hjerte.
Er du klar til at opleve det bedste af Marokko?
Send os en forespørgsel i dag – så skræddersyr vi din rejse til Marrakesh og Atlasbjergene.
Riad Elegancia
Midt i hjertet af det historiske Marrakesh ligger den atmosfærefyldte Riad Elegancia, i en lille fredelig lomme af medinaen. Med sin traditionelle marokkanske indretning bydes du velkommen i en riad med både elegance og charme.
Fra Riad Elegancia er du i gåafstand til den centrale plads, Djerna el Fna, Bahia paladset m.v. Derudover er der markeder, butikker og restauranter i nærheden, hvor du kan opleve den lokale kultur og gastronomi.
Riad Elegancia har 11 værelser. Hvert værelse er unikt indrettet med en blanding af traditionelle marokkanske elementer og moderne faciliteter som aircondition, køleskab, Wifi m.m.
På tagterrassen finder du en hyggelig morgenmads-restaurant, bar og plunge-pool. Terrassen er det ideelle sted at nyde solen om dagen eller solnedgangen om aftenen, og herfra har du udsigt til Koutoubia moskeen og Atlasbjergene i horisonten.
Uanset om du er på romantisk getaway, kulturel ferie, eller måske begge dele, kan du se frem til at blive forkælet i luksuriøse omgivelser på Riad Elegancia.
Bemærk! Riad Elegancia serverer ikke alkohol.
- Lufthavn: 6 km
- Centrum: 0 km
Kasbah Bab Ourika
Bab Ourika er en traditionel kasbah (fæstning) med en charmerende atmosfære. Alle værelser er unikke og prydet med lokale håndværk, der giver en hjemlig og indbydende stemning. Nogen værelser har egen balkon eller terrasse. For ultimativ luksus og privatliv anbefaler vi en Pool Suite, hvor du har egen pool – og direkte udsigt over landskabet og til Mt. Toubkal med sne på toppen.
Hotellets pool er omgivet af citrontræer og er perfekt til afslapning og solbadning, mens den frodige have inviterer til små gåture og fredfyldte øjeblikke. Ønsker du selvforkælelse og wellness tilbydes diverse behandlinger og hammam i spa´en.
I restauranten kan du alt efter vejret spise både ude og inde. Udendørs sidder du under pergolaen med udsigt til dalens røde kløfter. Indendøre sidder du i den rustikke restaurant, hvor der er ild i pejsen på kølige dage. Alle måltider er tilberedt med friske råvarer fra hotellets egen urtehave. Morgenmaden er med friskpresset juice og hjemmebag.
Du kan også deltage i forskellige aktiviteter, som bookes på stedet. Kom på madlavningskursus eller lær at lave den velkendte marokkanske myntete. Kasbah Bab Ourikas beliggenhed gør det også til det idéelle udgangspunkt for at udforske området til fods. Tag med på en guidet vandretur og besøg nærliggende berberlandsbyer og det lokale marked, som er noget helt andet end turistmarkederne i Marrakesh.
Uanset om du søger afslapning eller en aktiv ferie i naturen, er Kasbah Bab Ourika et sted, hvor du kan nyde den marokkanske gæstfrihed i naturskønne omgivelser.
- Lufthavn: 40 km
Vejledende priser
Rejseperiode
Voksen fra
Rejseperiode 5. jan – 28. feb (2026)
Voksen fra 13.670 kr.
Rejseperiode 1. mar – 31. maj (2026)
Voksen fra 14.215 kr.
Rejseperiode 1. jun – 30. jun (2026)
Voksen fra 13.315 kr.
Rejseperiode 1. jul – 31. aug (2026)
Voksen fra 15.360 kr.
Rejseperiode 1. sep – 30. sep (2026)
Voksen fra 13.670 kr.
Rejseperiode 1. okt – 24. okt (2026)
Voksen fra 13.590 kr.
Rejsen inkluderer:
Flytransport København – Marrakesh t/r
Transport mellem lufthavn og hoteller
Alle kendte lufthavns- og flyafgifter
Overnatninger
4 nætter på Riad Elegancia 4+* i Classic Room
3 nætter på Kasbah Bab Ourika 4* i Standard værelse
Måltider
Morgenmad på Riad Elegancia, Marrakesh
Halvpension på Kasbah Bab Ourika, Atlas
Du får også
Byvandring til fods i Marrakesh m/engelsktalende guide (2 timer)
1 times kokkeskole i Marrakesh
Kan tilkøbes:
Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Indenrigstilslutning (ring og hør nærmere)

Drømmer du om Marokko?
Tag en snak med Alice, eller én af vores andre rejseeksperter, og få skræddersyet dit næste rejseeventyr til Marokko.



















































