Få et tilbud
finland Lapland inari wilderness aurora cabin northern light scaled hotel

Nordlys og vintereventyr i Lapland 5 dage / 4 nætter

Et vintereventyr der vækker sanserne og efterlader minder for livet.

Forestil dig sneen, der knitrer under dine støvler, den klare, kolde luft, der pirrer kinderne, og stilheden, som kun brydes af vinden i træerne. Her i Lapland venter storslåede naturoplevelser – susende snescooterture over frosne vidder, hundeslæder, der glider gennem det stille landskab, og varme stunder ved et knitrende bål under stjernehimlen.

Når mørket falder på, kan du lade øjnene spejde efter nordlysets grønne og lilla dans over himlen, mens roen og magien omkring dig fylder hvert åndedrag. Smag på lokale retter, mærk kulturen og nyd de små, stille øjeblikke, hvor naturen tager hovedrollen.

Rejsens højdepunkter

Finland, Finske Lapland Nellim Wilderness Hotel, Husky Safari, Slædehunde, Vinter, Sne

Eventyr og oplevelser i nord for polarcirklen

Glæd dig til dage fyldt med arktiske eventyr og nærværende naturoplevelser. Du bevæger dig gennem stille snelandskaber, møder Laplands kultur og mærker vinterens klare luft i kinderne. Her venter både tempo og ro – fra snescooter over frosne vidder til hundeslædens rytme og varme stunder ved bålet under stjernehimlen. Et par dage, hvor naturen tager hovedrollen, og hver oplevelse bringer dig tættere på Laplands magi.

Se stjernehimlen og nordlys fra din seng

En smukkere og mere romantisk oplevelse er svær at forestille sig – men lige præcis det får du her. Rejsen inkluderer nemlig en nat i hotellets Aurora Cabin, hvor du sover under et opvarmet glastag med fri udsigt til nattehimlen. Her kan du ligge lunt under dynen, nyde stjernerne – og med lidt held se nordlyset danse i grønt over himlen direkte fra sengen.

Smagen af Lapland

Alle måltider er inkluderet i rejsen og byder på en lækker blanding af velkendte favoritter og lokale specialiteter. Hver dag serveres både kolde og lune retter, så der er noget for enhver smag – også for vegetarer. Start dagen med en mættende grød, nyd en varm suppe til frokost og lad aftensmåltidet overraske med velsmagende nordiske retter, lavet på friske, lokale råvarer og med mulighed for vegetariske valg.

Rejser I flere sammen

Ønsker du at opgradere til en hytte med ekstra komfort, eller rejser I flere, der gerne vil bo sammen? Vi hjælper naturligvis med at finde den bedste løsning, så jeres ophold bliver både hyggeligt og tilpasset jeres ønsker. På den måde kan I nyde Laplands natur og oplevelser i fællesskab, uden at gå på kompromis med komforten.

Varme klæder til vintereventyret

Ved ankomst bliver du budt velkommen af hotellets personale, som sørger for, at du er godt klædt på til vintereventyret. Du får udleveret termodragt, solide vinterstøvler og varme handsker – alt hvad du behøver for at holde dig komfortabel i den arktiske kulde. Samtidig modtager du programmet for de kommende dage, fyldt med oplevelser i Laplands storslåede natur.

Rejseprogram

Hoteller på rejsen

På denne rejse har vi valgt følgende hotel.
Ønsker du at bo på et af vores andre hoteller i Lapland hjælper vi naturligvis og med det.
Finland, Finske Lapland, Inari, Wilderness Hotel Aurora Cabin
Finland, Finske Lapland, Inari, Wilderness Hotel, Aurora Cabin, Nordlyshytte, Sne
Finland, Finske Lapland, Inari, Wilderness Hotel, Restaurant, Snelandskab
inari
Finland, Finske Lapland, Inari, Wilderness Hotel, Lobby, Pejs. Lounge Area
Finland, Finske Lapland, Inari, Wilderness Hotel, Log Cabin
Finland, Finske Lapland, Inari, Wilderness Hotel, Wilderness Room
Finland, Finske Lapland, Inari, Wilderness Hotel,  Aurora Cabin, Udsigt gennem Glastag
Finland , Finske Lapland, Inari, Wilderness Hotel, Log Cabin, Sne, Vinter
Finland, Finske Lapland, Inari, Wilderness Hotel, Nordlys, Sne
Finland, Finske Lapland, Inari, Wilderness Hotel, Pejs, Lobby, Lounge Area
Finland, Finske Lapland, Inari, Wilderness Hotel, Artic Chalet, Pejs, Hygge
Finland, Finske Lapland, Inari, Wilderness Hotel, Log Cabin, Brændeovn, Pejs
Finland, Finske Lapland, Inari, Wilderness Hotel, Log Cabin
Finland, Finske Lapland, Inari, Wilderness Hotel, Log Cabin, Udsigt
Finland, Finske Lapland, Inari, Wilderness Hotel, Lobbybar

Wilderness Hotel Inari

Wilderness Hotel Inari
Aktiviteter, Bar, Gratis Wi-Fi, Restaurant, Sauna & Udflugter.

I området omkring Inari finder du afmærkede langrendsruter og lige som vores andre hoteller i Lapland, tilbydes der også forskellige andre aktiviteter i det snedækkede landskab. Snescooter, hundeslæde, sneskoture, nordlyssafari, besøg på en rensdyrfarm, udflugt hvor du får et indblik i samisk kultur er blot nogle af dem.

Hotellets omdrejningspunkter er receptionen, baren, loungen og restauranten. Restauranten er smukt indrettet med lokal kunst og træværk, der skaber en fantastisk atmosfære, som toppes af de store panoramavinduer, så du kan nyde dine måltider med en storslået udsigt ud over Inari-søen. ”Nordlystes herlighed” er en sauna med glastag, der ligger ved søen, og som du, mod betaling, kan reservere i receptionen til privat brug. 

Hotelværelserne er placeret i to separate bygninger. Derudover er der mulighed for at bo i hytter og traditionelle bjælkehytter. Fælles for alle værelser og hytter er, at de er smagfuldt indrettet i rustik arktisk stil med inspiration fra den samiske kultur og med eget badeværelse. Hotelværelserne har ligeledes kaffe-/te faciliteter og gratis Wi-Fi, mens hytterne har et lille te-køkken samt egen sauna og opholdsstue med brændeovn.

Og snyd ikke dig selv for en nat i en aurorahytte med glastag, så du kan ligge i sengen og kigge op på den stjerneklare nattehimmel og nordlyset. Indeholder elkedel og eget badeværelse.

Er I en familie eller flere der rejser sammen, kan vi varmt anbefale bjælkehytterne som er i to etager med plads op til 6 personer, opholdsstue, tekøkken, spisebord og egen sauna. Nogle værelser indeholder også tv, men kun med finske kanaler.

I kan også vælge at bo i den luksuriøse Villa Inari. Her er der plads op til 8 personer og villaen indeholder alt, hvad du har brug for til en uforglemmelig ferie i samernes land.

  • Lufthavn: 45 km
  • By: 3 km
Læs mere Læs mindre

Udflugter på rejsen

Nedenstående er udflugter, som er inkluderet i denne rejse.
Dagene for gennemførslen kan variere alt efter afrejsedag og vejret.
Ønsker du andre eller flere hjælper vi naturligvis gerne med dette.

Vejledende priser

Rejseperiode

Voksen fra

Rejseperiode 31. jan 7. mar (2026)

Voksen fra 21.550 kr.

Rejseperiode 8. mar 31. mar (2026)

Voksen fra 20.880 kr.

Rejseperiode 1. apr 8. apr (2026)

Voksen fra 20.880 kr.

Rejseperiode 24. nov 12. dec (2026)

Voksen fra 19.285 kr.

Rejseperiode 13. dec 31. dec (2026)

Voksen fra 21.545 kr.

Rejseperiode 1. jan 3. jan (2027)

Voksen fra 22.275 kr.

Rejseperiode 4. jan 29. jan (2027)

Voksen fra 19.815 kr.

Rejseperiode 30. jan 5. mar (2027)

Voksen fra 21.550 kr.

Rejseperiode 6. mar 11. apr (2027)

Voksen fra 20.745 kr.

Rejsen inkluderer:

Flytransport tur/retur København – Ivalo
Transport tur/retur mellem lufthavn og hotel
Alle kendte lufthavns- og flyafgifter

Overnatninger
3 nætter på Wilderness Hotel Inari, Wilderness Room
1 nat på Wilderness Hotel Inari, Aurora Cabin

Måltider og drikkevarer
Helpension (buffet morgen, frokost og aften)
Kaffe og te til måltider
Frokost i vildmarken på dagstur med snescooter
Varme drikke på udflugter

Oplevelser og aktiviteter
Engelsktalende lokalguide på udflugter og aktiviteter
Jagten på nordlyset – aftentur på snescooter*
Snescootereventyr – dagstur*
Hundeslædesafari
Besøg på rensdyrfarm
Sneskotur i vinterlandskabet
Bålhygge ved Aurora Camp
Aurora Workshop – lær at tage billeder af nordlyset
Lån af polarudstyr – termoheldragt, støvler og handsker

*= Børn fra 14 år og yngre sidder i en kane, som trækkes af guidens snescooter

Kan tilkøbes:

Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Indenrigstilslutning (ring og hør nærmere)

Ellen Fjellanger Schmidt

Rejseekspert, Lapland

Drømmer du om Lapland?

Tag en snak med Ellen eller én af vores andre rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr til Lapland.

Nordlys og vintereventyr i Lapland

Featured Image