
Fra Balis grønne risterrasser til Sumbas autentiske og levende kultur
Glæd dig til en rejse, hvor Balis frodige højland møder Sumbas uberørte rå skønhed. Fra Balis risterrasser og frodige landskaber til Sumbas stråtækte landsbyer, små fiskersamfund og et luksuriøst strandresorts.
Et eventyr der tager dig med til to af Indonesiens mest fascinerende øer, med tid til både nye eventyr, fremmede kulturer, afslapning og små magiske øjeblikke undervejs.
COMO Uma Ubud
COMO Uma Ubud formår på enestående vis at revitalisere den balinesiske arkitektur på moderne og behagelig vis. Det er opført med inspiration fra de traditionelle indonesiske bjerglandsbyer og de små, snørklede stier skaber en rar og fredfyldt atmosfære.
De 46 værelser, villaer og suiter er indrettet luftigt og let med store vinduespartier, der inviterer landskaberne og lyset helt ind. Inventar og møblement er enkelt og smukt i naturlige materialer med varme balinesiske detaljer. Vi anbefaler at booke de stilistiske Ubud-værelser (55m2) på første sal med åben stue eller Terrace-værelserne (45m2) i stueetagen med store franske døre, der åbner op til en skøn privat terrasse. Booker du Garden Pool-villaerne (54m2) eller Pool Suiterne får du egen pool. Rejser du med familie eller venner eller ønsker du blot endnu mere plads, kan du også booke de eksklusive og diskrete villaer: Uma Villa (94m2), Uma Pool Villa (94m2) og Como Villa (132m2).
COMO Uma Ubud præsenterer moderne, elegant og let gastronomi med dyb respekt for de lokale råvarer. På deres restaurant Kemiri kan du nyde traditionelle indonesiske retter fortolket på forfriskende vis samt asiatiske favoritter. Restauranten Uma Cucina er inspireret af det italienske køkken, som de udfolder baseret på lokale grøntsager og skaldyr i sæson såvel som delikate klassikere som brændeovnspizza, håndlavet pasta og italiensk is. Hertil kommer delikate drinks, gode vine, champagne og deres signatur Martini på Uma Bar.
Hotellet byder på en enestående adgang til store oplevelser. Kom med på kokkeskole, udforsk de uforstyrrede junglelandskaber på vandreture eller mountainbike, sejl i gummibåd på floderne eller se Kintmani templerne og bestig vulkaner! I COMO SHAMBALA-spaen kan du komme helt i balance med dybe massager og afslappende behandlinger, mens du flankeres af små damme med koi-karper og junglen.
- Lufthavn: 36 km
- Centrum: 2,5 km
Cap Karoso
Blandt de uberørte strande på øen Sumba ligger Cap Karoso, et femstjernet paradis hvor moderne luksus møder autentisk indonesisk kultur. Det unikke resort er en del af Design Hotels og inviterer gæsterne til at opleve en harmonisk balance mellem afslapning, opdagelse og gastronomi i verdensklasse.
Cap Karoso er beliggende ved en dejlig og rolig strand, som er ideel for familier og par der søger ro og afslapning. For de eventyrlystne tilbydes der surfingture til den nærliggende Pero-strand, kendt for sine fantastiske bølger. Gæsterne kan også udforske området på e-bikes og guidede udflugter, hvilket giver en enestående mulighed for at opleve den lokale kultur og natur.
De franske grundlæggere har en fortid inden for fransk madtradition og champagneindustrien. Dette ekstraordinære fokus på de kulinariske oplevelser afspejlses i resortets restauranter, Beach Club, Apicine og Julang. Herudover er resortet dedikeret til bæredygtighed med produktion på egen gård, som giver en ægte ’fra jord til bord’-oplevelse, samt et lokalt engagement med intiativer der støtter op om landsbyer og miljøet i lokalområdet.
Designet af Cap Karoso er en moderne fortolkning af Sumbas kulturelle arv, hvor moderne komfort kombineres med elementer af traditionel sumbanesisk arkitektur. Fra de rummelige værelser til de luksuriøse villaer, herunder to- og treværelses poolvillaer, tilbydes der indkvartering til ethvert behov.
Gæsterne kan glæde sig til en bred vifte af lukseriøse faciliteter; pool, yoga og meditation, spa, fitness, beach club og flere restauranter og barer. Der er rig mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter, herunder snorkling, kajaksejlads og guidede ture i lokalområdet. En særlig oplevelse er rundvisningen på resortets gård, hvor man kan lære om de bæredygtige praksisser.
Cap Karoso er det perfekte sted for dem, der søger en uforglemmelig oplevelse, hvor luksus og natur forenes i en harmonisk balance. Uanset om du ønsker at slappe af ved den rolige strand, nyde udsøgte kulinariske oplevelser, eller udforske Sumbas fascinerende kultur og natur, vil Cap Karoso tilbyde en oplevelse, der overgår dine forventninger. Velkommen til en verden af afslapning, opdagelse og enestående gæstfrihed.
The Samaya Seminyak
Lige dér, hvor Seminyaks gyldne sand møder Det Indiske Ocean, ligger The Samaya Seminyak – et resort, der forener strandliv med privatlivets ro. Her bor du i din egen poolvilla og tæt på Seminyaks byliv og store udvalg af butikker og restauranter, men samtidig med følelsen af at have fundet et roligt hjørne af øen.
Resortet består af 52 villaer, alle med egen swimmingpool og et diskret butlerservice-setup, der gør hverdagen ubesværet. Villas på strandsiden ligger omgivet af tropiske haver, mens Royal Courtyard-villaerne, på den anden side af vejen, er indrammet af et fredfyldt landsbymiljø. One Bedroom Pool Villas giver en intim base tæt på stranden, mens de større Royal Courtyard-villaer tilbyder mere plads, udendørs pavilloner og rummelige poolområder. Rejser du med familie eller venner, er villaerne med to eller tre soveværelser oplagte med hver sit badeværelse og gode rammer for samvær.
The Breeze – resortets anerkendte restaurant – ligger helt ud mod stranden. Her er solnedgangen dagens højdepunkt, og menukortet henter inspiration i både lokale råvarer og internationale køkkener.
Spaen er et roligt helle med fire behandlingsrum, nogle med havudsigt. Resortets to fælles pools og daglige yogaklasser giver mulighed for både aktivitet og afslapning.
Vejledende priser
Rejseperiode
Voksen fra
Rejseperiode 9. jan – 31. jan (2026)
Voksen fra 42.145 kr.
Rejseperiode 1. feb – 28. feb (2026)
Voksen fra 42.145 kr.
Rejseperiode 1. mar – 31. mar (2026)
Voksen fra 42.145 kr.
Rejseperiode 1. apr – 30. apr (2026)
Voksen fra 43.155 kr.
Rejseperiode 1. maj – 31. maj (2026)
Voksen fra 43.155 kr.
Rejseperiode 1. jun – 30. jun (2026)
Voksen fra 43.155 kr.
Rejseperiode 1. jul – 16. jul (2026)
Voksen fra 44.055 kr.
Rejseperiode 17. jul – 31. jul (2026)
Voksen fra 44.815 kr.
Rejseperiode 1. aug – 31. aug (2026)
Voksen fra 45.580 kr.
Rejseperiode 1. sep – 30. sep (2026)
Voksen fra 42.520 kr.
Rejseperiode 1. okt – 31. okt (2026)
Voksen fra 42.265 kr.
Rejseperiode 1. nov – 30. nov (2026)
Voksen fra 42.265 kr.
Rejsen inkluderer:
Flytransport tur/retur København – Bali
Flytransport tur/retur Bali – Sumba
Alle kendte lufthavns- og flyafgifter
Transport tur/retur mellem lufthavne og hoteller
Engelsktalende lokalguide på udflugter
Overnatninger
4 nætter på COMO Uma Ubud 4*, Ubud Room, Ubud
6 næter på Cap Karoso 5*, Studio Room, Sumba
3 nætter på The Samaya 5*, 1 Bedroom Courtyard Poolvilla, Seminyak
Måltider og drikkevarer
Morgenmad dagligt
Oplevelser og aktiviteter
Bali set fra en Vintage VW cabriolet, inkl. frokost
Udflugt til Sumbas traditionelle landsbyer, inkl. snacks
90 minutters signatur massage på Cap Karoso
På The Samaya Seminyak får du også
Butlerservice
Daglig afternoon tea
Daglig opfyldning af din minibar
Shuttle service i Seminyak området
Kan tilkøbes:
Visum til Indonesien
Afbestillingsforsikring
Rejseforsikring
Indenrigstilslutning

Drømmer du om Indonesien?
Tag en snak med Birgitte eller én af vores andre rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr til Indonesien.





























































































