Få et tilbud

Ved vandkanten på Kreta 8 dage / 7 nætter

Kunst, hav og afslapning i perfekt balance

Ved vandkanten på det østlige Kreta venter Minos Beach Art Hotel – et sted, hvor havet, kunsten og roen smelter sammen i en stemningsfuld helhed. Her bor du direkte ned til det krystalklare Middelhav i elegante omgivelser, der indbyder til afslapning og nærvær.

Dagene kan tilbringes i hotellets fredelige bugter, ved poolen eller i den indbydende spa, hvor velvære og forkælelse er i centrum. Samtidig sætter restauranterne rammen om gastronomiske oplevelser med fokus på det kretensiske køkken og udsigten til det blå hav.

Minos Beach Art Hotel er et sted for livsnydere, der søger en ferie med både æstetik, ro og autentisk middelhavsstemning – lige dér, hvor landet møder havet.

Rejsens højdepunkter

Bo ved vandkanten

På Minos Beach Art Hotel er havet en naturlig del af opholdet. De hvidkalkede bungalows og villaer ligger spredt langs kysten, hvor du kan vågne til lyden af blide bølgeskvulp, nyde morgenkaffen med udsigt over bugten og opleve den særlige ro, som kun livet ved vandkanten kan give.

Smagen af Kreta

Enkel, generøs og fuld af sol. Den findes i den silkebløde olivenolie, i cremet fetadip, grillet lam, lune hjemmelavede pitabrød med tzatziki og sprøde calamari.

Hotellets restauranter har fokus på de lokale råvarer, middelhavets friske smage og det bedste fra det kretensiske køkken. Her kan I nyde lange middage ved havet, hvor både maden, stemningen og udsigten bliver en del af oplevelsen.

I lokalområdet venter masser af autentiske restauranter i mezze-stil, hvor måltidet ikke kun handler om at spise, men om at samles, smage lidt af det hele og hygge sig omkring bordet.

Restaurant Terpsis

Nær hyggelige Agios Nikolaos

Kun en kort gåtur fra hotellet ligger Agios Nikolaos, hvor den charmerende inderhavn, med små både og den markante klippe danner en idyllisk ramme om byens caféer, butikker og restauranter langs kajen. Her mødes du af en rolig, lokal stemning – særligt om aftenen, når lysene spejler sig i vandet ved Voulismeni-søen.

Fra havnen kan du også tage på bådudflugter, blandt andet til historiske Spinalonga eller ud i Mirabello-bugten.

Cocktails i ildens skær

Når aftenen falder på, tændes der op i bålstedet på hotelbarens terrasse. Her kan du læne dig tilbage i loungemøblerne med en velmikset cocktail, mærke varmen fra flammerne og nyde en rolig stund under den kretensiske aftenhimmel.

Cretan breakfast

Morgenen begynder med en generøs Cretan breakfast, hvor du bliver mødt af en tjener som serverer dig friskpresset appelsinjuice fra søde, modne appelsiner. Buffeten er indbydende og fuld af fristelser – græsk yoghurt, frisk frugt, grønt, brød, lokale specialiteter og sødt.

Ved æggestationen tilberedes morgenmaden præcis, som du foretrækker den: spejlæg, røræg, omelet eller kogt. En rolig og velsmagende start på dagen, hvor der er god tid til at nyde både maden og stemningen.

Rejseprogram

Tag en tur til Plaka og Spinalonga

En udflugt til øen Spinalonga er en stemningsfuld oplevelse. Fra Agios Nikolaos kan I tage båden direkte mod den historiske ø, hvor de gamle fæstningsmure og den særlige historie gør besøget både smukt og tankevækkende.

Har I lejet bil, kan det også anbefales at køre langs kysten til den lille by Plaka. Herfra går bådene hyppigt i sæsonen over det korte stræde til Spinalonga, og selve Plaka er værd at bruge lidt tid i. Byen har en rolig, lokal atmosfære med små tavernaer ved vandet, hvor det er oplagt at nyde frokost eller en kold drink efter besøget på øen.

Hotel på rejsen

Restaurant Kamara
Restaurant Terpsis
Two Bedroom Seafront Villa med egen pool
Terrasse ved Two Bedroom Seafront Villa
Nature Superior Bungalow
Superior Seafront Bungalow
Balkon på Superior Seafront Bungalow værelse
Balkon på Superior Seafront Bungalow værelse
Two Bedroom Seafront Villa med egen pool
Two Bedroom Seafront Villa med egen pool
Two Bedroom Seafront Villa med egen pool
Two Bedroom Seafront Villa med egen pool
Nature Superior Bungalow
Nature Superior Bungalow
Superior Bungalow
Spa

Minos Beach Art Hotel

Minos Beach Art Hotel
Cykler, Spa og fitness, Strandresort, Tennis & Vandsport.

Her kan du nyde et indbydende og stemningsfuldt boutiquehotel, hvor moderne luksus, kunst og afslappet middelhavsatmosfære går op i en højere enhed. Hotellet er bygget som en lille kretensisk landsby med hvidkalkede, enkelt og smukt indrettede bungalows og villaer omgivet af blomster, oliventræer og små private bugte direkte ved det krystalklare hav.

Minos Beach Art Hotel er roligt beliggende ved Mirabello-bugten tæt på den charmerende havneby Agios Nikolaos på det østlige Kreta. Herfra er der kort afstand til hyggelige restauranter, butikker og den autentiske græske stemning i byen, mens områdets smukke natur og små landsbyer indbyder til oplevelser og udflugter. Fra Heraklion lufthavn til hotellet er der 60km.

Hotellet er kendt for sin helt særlige atmosfære med fokus på ro, æstetik, design, kunst og livsnydelse. Rundt omkring på hotellets område finder du moderne skulpturer og kunstværker, som er integreret i de smukke omgivelser. Her er små badeplatforme og private strandområder langs kysten, flere restauranter med fokus på lokale råvarer samt mulighed for wellness, yoga og afslapning i dejlige omgivelser.

Kunst og atmosfære
Minos Beach Art Hotel er en del af hotelgruppen Design Hotels, og er bl.a. kendt for sin unikke kunst, hvor moderne skulpturer og installationer er integreret i hotellets smukke omgivelser. Kunstværkerne skaber en særlig stemning og giver hotellet karakter som et eksklusivt og inspirerende hideaway med fokus på kultur, design og æstetik.

Direkte ved havet
Hotellet har en enestående beliggenhed helt ud til Mirabello-bugten med små private badebugter, rolige strandområder og klart, turkisblåt vand. De 125 værelser og villaer ligger fordelt ud i den grønne have, og nogen blot få skridt fra havet. Flere har privat pool og terrasse med udsigt over Middelhavet.

Gastronomi og wellness
Her kan dagene nydes i et roligt tempo med lækker gastronomi baseret på lokale råvarer og det bedste fra det kretensiske køkken, vælg mellem hotellets tre restauranter og en drink i en af de fire lounge barer. Hotellet tilbyder desuden spa, yoga, wellness og mulighed for forskellige aktiviteter ved vandet – alt sammen i elegante og afslappede omgivelser.

Læs mere Læs mindre
15%

Spar op til 15% på hotellet

Rejs i nedenstående perioder og få rabat på hotellet:
01.07-11.07.26: 10% rabat
12.07-27.08.26: 15% rabat
28.08-13.11.26: 10% rabat

Bestil senest 15.07.26 – rabatten er fratrukket de viste priser

Vejledende priser

Rejseperiode

Voksen fra

Barn (2-11 år) fra

Rejseperiode 1. jul 31. jul (2026)

Voksen fra 24.255 kr.

Barn (2-11 år) fra 4.920 kr.

Rejseperiode 1. aug 31. aug (2026)

Voksen fra 23.320 kr.

Barn (2-11 år) fra 3.990 kr.

Rejseperiode 1. sep 30. sep (2026)

Voksen fra 22.655 kr.

Barn (2-11 år) fra 3.330 kr.

Rejseperiode 1. okt 9. okt (2026)

Voksen fra 19.970 kr.

Barn (2-11 år) fra 3.990 kr.

Rejseperiode 10. okt 17. okt (2026)

Voksen fra 19.970 kr.

Barn (2-11 år) fra 3.990 kr.

Rejseperiode 18. okt 6. nov (2026)

Voksen fra 14.910 kr.

Barn (2-11 år) fra 3.990 kr.

Rejsen inkluderer:

Fly København – Heraklion t/r
Alle kendte lufthavns- og flyafgifter.
Transport lufthavn – hotel t/r

Overnatninger
7 overnatninger i Nature Superior Bungalow værelse

Måltider
Morgenmadsbuffet alle dage

Kan tilkøbes:

Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Indenrigstilslutning (ring og hør nærmere)
Halvpension (aftensmåltid)

Rikke Vangsø

Rejseekspert, Kreta

Drømmer du om Kreta?

Tag en snak med Rikke eller én af vores andre rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr til Grækenland.

Ved vandkanten på Kreta

Featured Image