Se nordlyset funkle og kør på hundeslæde
Oplev den finske vildmark med mulighed for at se nordlyset danse på himlen. Du udforsker de magiske landskaber på hundeslæde, snescooter og snesko og hygger omkring bålet i polarnatten. Glæd dig til at sove i hytte med opvarmet glastag, så du har udsigt til nordlys og stjerner fra sengen!
Wilderness Hotel Inari
I området omkring Inari finder du afmærkede langrendsruter og lige som vores andre hoteller i Lapland, tilbydes der også forskellige andre aktiviteter i det snedækkede landskab. Snescooter, hundeslæde, sneskoture, nordlyssafari, besøg på en rensdyrfarm, udflugt hvor du får et indblik i samisk kultur er blot nogle af dem.
Hotellets omdrejningspunkter er receptionen, baren, loungen og restauranten. Restauranten er smukt indrettet med lokal kunst og træværk, der skaber en fantastisk atmosfære, som toppes af de store panoramavinduer, så du kan nyde dine måltider med en storslået udsigt ud over Inari-søen. ”Nordlystes herlighed” er en sauna med glastag, der ligger ved søen, og som du, mod betaling, kan reservere i receptionen til privat brug.
Hotelværelserne er placeret i to separate bygninger. Derudover er der mulighed for at bo i hytter og traditionelle bjælkehytter. Fælles for alle værelser og hytter er, at de er smagfuldt indrettet i rustik arktisk stil med inspiration fra den samiske kultur og med eget badeværelse. Hotelværelserne har ligeledes kaffe-/te faciliteter og gratis Wi-Fi, mens hytterne har et lille te-køkken samt egen sauna og opholdsstue med brændeovn.
Og snyd ikke dig selv for en nat i en aurorahytte med glastag, så du kan ligge i sengen og kigge op på den stjerneklare nattehimmel og nordlyset. Indeholder elkedel og eget badeværelse.
Er I en familie eller flere der rejser sammen, kan vi varmt anbefale bjælkehytterne som er i to etager med plads op til 6 personer, opholdsstue, tekøkken, spisebord og egen sauna. Nogle værelser indeholder også tv, men kun med finske kanaler.
I kan også vælge at bo i den luksuriøse Villa Inari. Her er der plads op til 8 personer og villaen indeholder alt, hvad du har brug for til en uforglemmelig ferie i samernes land.
- Lufthavn: 45 km
- By: 3 km
Vejledende priser
Rejseperiode
Voksen fra
Rejseperiode 20. nov – 14. dec (2024)
Voksen fra 19.325 kr.
Rejseperiode 15. dec – 31. dec (2024)
Voksen fra 20.560 kr.
Rejseperiode 1. jan – 2. feb (2025)
Voksen fra 18.525 kr.
Rejseperiode 3. feb – 23. feb (2025)
Voksen fra 19.225 kr.
Rejseperiode 24. feb – 6. apr (2025)
Voksen fra 18.525 kr.
Rejseperiode 7. apr – 10. apr (2025)
Voksen fra 15.990 kr.
Rejsen inkluderer:
Flytransport tur/retur København – Ivalo
Transport mellem lufthavn og hotel
Alle kendte lufthavns- og flyafgifter
Engelsktalende lokalguide på udflugter og aktiviteter
Udflugter og aktiviteter i Lapland:
Snescootereventyr og frokost i vildmarken (børn fra 14 år og yngre sidder i en kane, som trækkes af en snescooter)
Hundeslædesafari
Besøg på rensdyrfarm
Sneskotur i snelandskabet
Bålhygge ved Aurora Camp
Jagten på nordlyset – aftentur på snescooter (børn fra 14 år og yngre sidder i en kane, som trækkes af en snescooter)
Lån af polarudstyr – termoheldragt, støvler og handsker
3 nætter på Wilderness Hotel Inari, Wilderness Room
1 nat på Wilderness Hotel Inari, Aurora Cabin
Helpension (buffet morgen, middag, aften)
Kaffe og te til måltider
Kan tilkøbes:
Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Indenrigstilslutning (ring og hør nærmere)
Drømmer du om Lapland?
Tag en snak med én af vores rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr mod Lapland.