5-stjernet afslapning – lige hvad du har brug for
Ved en af de allerbedste strande på Mauritius ligger det moderne og cool strandresort, Long Beach, omgivet af svajende palmer og blåt hav på øens østkyst. Præcis som man drømmer om, når man tænker på en tropisk strandferie!
Her er luksuriøst og lækkert til 5 stjerner, men på en helt afslappet og imødekommende vis, der gør det nemt at hengive sig til det søde strandliv. Både for par og børnefamilier.
De viste priser er baseret på ophold i en Junior Suite og med halvpension. Ønsker du måske et ophold med All Inclusive, at bo en større suite med plads til hele familien eller i en eksklusiv suite direkte ud til stranden, er dette også muligt. Kontakt blot din rejserådgiver for at høre mere.
Familievenligt?
Jep! Børn op til 12 år bor, leger og spiser gratis. Her er også klubber for både børn i alderen 2-11 år og teenagere, der sammen kan prøve alt fra DJ-lektioner til at mixe deres egne frugtdrinks, tage på sejlture, spille fodbold eller få lektioner i svømning og tennis. De store familiesuiter byder på alt, hvad en børnefamilie har brug for med god plads og et annex, hvor to-tre børn kan sove. Resortet har også en pool, hvor de mindste kan boltre sig.
Long Beach
Long Beach har ’vibe’. Hver aften summer den centrale plads af liv og musik, inden gæsterne begiver sig til middag på en af restauranterne. Efter middagen vender mange tilbage til pladsen, hvor der er levende musik i baren, som ligger med udsigt til havet for enden af pladsen. De fem restauranter byder på delikat mad til enhver smag: Chopsticks byder på moderne asiatisk cuisine fra Kina, Thailand og Indien, mens Sapori serverer klassiske italienske retter. På Tides kan du nyde middagen med fødderne i sandet, mens du sætter tænderne i frisk fisk og lokale mauritiske retter. Le Marche tilbyder en omfattende buffet med internationale retter, som bliver tilberedt for øjnene af dig, hvorimod Hasu er en ’fine-dining’ restaurant kun for voksne, hvor du kan nyde det bedste fra det japanske køkken.
’Come Alive’ er navnet på en række aktiviteter, du kan deltage i under opholdet – nogle mod betaling. Her kan du f.eks. være med at skabe nye cocktails med brug af lokale urter fra Mauritius, eller læg dig i en af de store hængekøjer og slap af til lyden af havet, mens du nyder en afstressende nakke- og hovedbundsmassage.
Tag gerne hele familien med, for stranden er børnevenlig og aktiviteterne for børn er mange. Det store poolområde indbyder til leg og spil i vandet, og børneklubben inviterer til masser af sjov og ballade.
Voksne, som foretrækker en roligere atmosfære, kan nyde den smukke udsigt fra infinity poolen, som kun er for voksne. Her ånder alt fred og idyl.
Spiller du golf, er Long Beach også et resort for dig. Når du bor her, har du nemlig ubegrænset antal green fees på det nærliggende Anahita Golf Resort inklusiv transport mellem Long Beach og golfbanen.
Golfbanen på øen Ile aux Cerf er berømt, og også her har du inkluderet ubegrænsede green fees. Bagefter kan du nyde de skønne strande på øen, hvor lokale og turister møder hinanden i den livlige strandbar med udsigt over havet og til mangroven.
Suiterne på Long Beach er rummelige (minimum 60 m2) og indrettet komfortabelt i samme stilrene og moderne stil, der kendetegner resten af resortet.
- Direkte ved stranden
- Lufthavn: 30 km
Vejledende priser
Rejseperiode
Voksen fra
Barn (2-11 år) fra
Rejseperiode 1. jan – 2. feb (2025)
Voksen fra 17.490 kr.
Barn (2-11 år) fra 8.400 kr.
Rejseperiode 3. feb – 23. feb (2025)
Voksen fra 19.650 kr.
Barn (2-11 år) fra 10.560 kr.
Rejseperiode 24. feb – 6. apr (2025)
Voksen fra 17.490 kr.
Barn (2-11 år) fra 8.400 kr.
Rejseperiode 7. apr – 20. apr (2025)
Voksen fra 25.635 kr.
Barn (2-11 år) fra 10.680 kr.
Rejseperiode 21. apr – 14. jun (2025)
Voksen fra 16.360 kr.
Barn (2-11 år) fra 8.400 kr.
Rejseperiode 15. jun – 13. aug (2025)
Voksen fra 17.200 kr.
Barn (2-11 år) fra 9.240 kr.
Rejseperiode 14. aug – 5. okt (2025)
Voksen fra 16.360 kr.
Barn (2-11 år) fra 8.400 kr.
Rejseperiode 6. okt – 19. okt (2025)
Voksen fra 20.225 kr.
Barn (2-11 år) fra 9.840 kr.
Rejsen inkluderer:
Fly København – Mauritius t/r
Privat transport lufthavn – hotel t/r
Alle kendte lufthavns- og flyafgifter
Overnatninger
7 overnatninger i Junior Suite på Long Beach
Måltider
Halvpension alle dage. Tilkøb af helpension eller All Inclusive mulig
Du får også
En vifte af ikke-motoriseret vandsport som f.eks. SUP, windsurfing, kajak, vandcykel, snorkeludstyr
Gratis og ubegrænset green fee på golfbanerne Ile aux Cerfs og Anahita
Adgang til øen Ile aux Cerf (transport til/fra øen mod tillæg)
Kan tilkøbes:
Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Indenrigstilslutning (ring og hør nærmere)
Drømmer du om Mauritius?
Tag en snak med Alice eller én af vores andre rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr til Mauritius.