Kør-selv-ferie på Réunion med fokus på natur og kultur
Natur og kultur er i fokus på denne kør-selv-ferie på Réunion. Den lille frodige ø i Det Indiske Ocean byder velkommen til en skøn natur, hvor mange forskellige mikroklimaer sørger for at naturen og udsigten ofte skifter karakter. En bilferie på Réunion er således for natur- og kulturelskeren, der vil på eventyr, men selv vil råde over tid og sted. Denne kør-selv-ferie har fokus på lokale oplevelser, der giver dig et indblik i Réunions kultur, historie og levevis. Du bestemmer naturligvis selv, hvor aktiv du vil være på ferien, men vi kan kun anbefale, at du også kommer ud i den overdådige natur. Aktiviteter til lands, vands og i luften findes overalt på den lille ø.
Glæd dig til aktive og udslukte vulkaner, hundredevis af små vandfald, golde månelandskaber, dragende bjerge, pittoreske landsbyer og farverige kystbyer. Turen har fokus på det autentiske Réunion, som du skal opleve på rejsens inkluderede udflugter. Réunion er del af oversøisk Frankrig og derfor en del af EU.
KAZ Insolite
KAZ Insolite ligger i 1500 meters højde i naturskønne omgivelser i Makes-skoven og blot få minutter fra udsigtspunktet ‘La Fenêtre’ hvorfra der er udsigt til Cirque de Cilaos.
Her tilbydes overnatning i 6 gennemsigtige bobler, der hver især ligger godt afskærmet for at sikre privatliv, fred og ro. Boblerne står på platforme hævet over jorden og er respektfuldt integreret i naturen. Hver boble har ligeledes et lounge område samt afskærmet privat bad og toilet.
Blue Margouillat
Det lille, intime boutique-hotel Blue Margouillot helt ud til Réunions vestkyst emmer af tidløs elegance.
Her er en gennemgående fornemmelse af stil og klasse, der samtidig omfavner den kreolske tradition i sin arkitektur og kunst. Det er en sand fornøjelse at gå på opdagelse i hotellets store kunstsamling, der består af både billedkunst og skulpturer i haven.
Hotellet byder på blot 14 værelser, hvilket skaber en behagelig atmosfære af nærvær og ro. Alle de elegante og rummelige værelser og suiter er vendt mod poolen (der opvarmes i deres vinterhalvår) og havet med udsigt til de smukke solnedgange. Værelser og suiter byder også på enten terrasse eller balkon samt badeværelse med badekar. Ønsker du at bo med privat pool, kan dette også lade sig gøre.
L’éveil des sens er Blue Margouillots velrenommerede restaurant, hvor du kan nyde alle dagens måltider. Begynd dagen med en klassik og indbydende morgenmad med eksotiske frugter, friskpresset juice, morgenbrød, og hvad du ellers kunne tænke dig. Om eftermiddagen bliver der serveret frokost, eftermiddagste og snacks ved poolen. Når aftenlyset rammer, dækkes der op med hvide duge og stearinlys. Maden er fremragende og forener klassisk luksus som kaviar og foie gras med sæsonens bedste råvarer, friskfanget fisk og skaldyr og Réunions lokale smage af ingefær, koriander, kanel og gurkemeje. Glæd dig også til at fordybe dig i det omfattende vinkort med mere end 1.000 interessante vine, champagner og spiritus.
Er du her mellem juni og september har du chancen for at opleve noget helt særligt. I denne tid migrerer pukkelhvalerne nemlig langs øens vestkyst, og ofte kan du se dem oppe fra hotellet!
OBS – Du har 9 dage/8 nætter til at udforske og opleve Réunions på egen hånd med en lejebil. Vi har inkluderet en række oplevelser undervejs og forhåndsreserveret overnatningerne på guesthouses og små hoteller som følger:
2 nætter på Poivre et Citronnelle i Saint André
2 nætter på Dimitile Hotel i Entre Deux
1 nat på Tapacala Guest House i Cilaos, Cirque de Cilaos
1 nat på KAZ Insolite i Les Makes
2 nætter på Blue Margouillat i Saint Leu
Vejledende priser
Rejseperiode
Voksen fra
Rejseperiode 14. aug – 10. okt (2024)
Voksen 25.730 kr.
Rejseperiode 11. okt – 22. okt (2024)
Voksen 27.855 kr.
Rejseperiode 23. okt – 14. dec (2024)
Voksen 25.730 kr.
Rejsen inkluderer:
Flytransport København – Réunion tur/retur
Alle kendte lufthavns- og flyafgifter
9 dages billeje inkl. fri km og nødvendige forsikringer
8 overnatninger inkl. morgenmad på guesthouses og små hoteller. Se detaljer under fanen ‘Oplevelser’
Dag 3: Kokkeskole og frokost med en lokal kok
Dag 5: 2 timers guidet rundtur i bjerglandsbyen Entre Deux
Dag 6: Lær at mixe spændende drinks baseret på lokal rom og ingredienser
Dag 7: Middag excl. drikkevarer på Kaz Insolite: ‘Ham & cheese raclette’
Dag 9: Frokost excl. drikkevarer på restaurant L’uniVert ved stranden
Kan tilkøbes:
Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Indenrigstilslutning (ring og hør nærmere)