
Oplev Singapore og barfodsluksus på Bawah Reserve
Bawah Reserve er rejsens store oplevelse – et sted, hvor natur, komfort og barfodsluksus går hånd i hånd. Bo omgivet af krystalklart vand, frodig jungle og hvide sandstrande, og lad dagene forme sig efter lyst og humør. Her er plads til både eventyr og afslapning, og med spa, yoga, snorkling, kajak, gastronomi og et væld af aktiviteter er det nemt at finde sin helt egen rytme.
Rejsen begynder i pulserende Singapore, hvor futuristisk arkitektur, grønne oaser og farverige kvarterer mødes. Herefter venter en helt anden verden på Bawah Reserve – et eksklusivt øparadis langt fra hverdagens tempo.
The Warehouse Hotel
Langs Singapore River over for det livlige Roberston Quay-kvarter ligger det moderne designhotel, The Warehouse 4*, i et pakhus fra 1895. Pakhuset, der tidligere husede alverdens krydderier, er nu et moderne, elegant og skarpt designet hotel fyldt med detaljer og elementer fra sin spændende historie.
Hotellets 37 værelser er fordelt i to etager. Indretningen er konsekvent udført med skarpe linjer og industrielle materialer i træ, jern, beton og glas som en hyldest til fortiden. Dog sørger værelsernes individuelle detaljer, overraskende lysindfald, lækre møbler og taktile elementer samt de dæmpede farvenuancer af grå, sort og grøn for en behagelig atmosfære. Vi anbefaler værelserne (The River View Suite, River View Loft og the River View Mezzanine) på øverste etage, hvor værelserne har befriende højt til loftet.
Aprops højt oppe, så har The Warehouse Hotel en fantastisk infinity pool øverst oppe på tagterrassen!
Maden er også himmelsk på hotellet. Restaurant Po er anført af den trendy chefkok, Willin Low, som inspireret af sin bedstemors mad (Po betyder bedstemor på mandarin), har løftet det moderne Singapore køkken til nye højder. Forvent smagfulde skaldyr og grillede specialiteter med dybe smage og smukke anretninger. Om aftenen summer den stemningsfulde hotelbar af liv med smagfulde drinks og cocktails, der repræsenterer stedets historie.
- Centrum: 1 km
- Lufthavn: 21 km
Bawah Reserve
Bawah Reserve er et sted for dig, der søger en eksklusiv øoplevelse, hvor natur, afslapning og oplevelser går hånd i hånd.
Bawah Reserve er et eksklusivt og bæredygtigt resort på en privat ø i Indonesiens fjerne Anambas-øgruppe. Her venter en helt særlig kombination af tropisk natur, krystalklart vand og en afslappet atmosfære, hvor fokus er på autentiske oplevelser, god service og respekt for omgivelserne.
Resortet ligger fordelt på seks øer med tre laguner, 13 strande og omkring 100 hektar frodig tropisk jungle. Det giver en helt særlig ramme om opholdet, hvor du kan udforske øerne til fods eller opleve det klare vand med kajak, stand-up paddleboard, snorkling og dykning. Med mere end 60 forskellige aktiviteter er der rig mulighed for både eventyr og afslapning.
Bawah Reserve har 36 fritstående suiter og villaer, fra 70 m² store teltsuiter til rummelige villaer med op til fire soveværelser. Flere har egen pool og direkte adgang til stranden eller lagunen, mens andre ligger omgivet af junglen. Overalt er der fokus på naturlige materialer, moderne komfort og en tæt forbindelse til omgivelserne.
På resortets restauranter serveres frisklavede retter med fokus på lokale råvarer, og du kan nyde måltiderne med udsigt over havet eller helt nede ved stranden. Opholdet inkluderer desuden morgenmad, frokost og aftensmad, alle ikke-alkoholiske drikkevarer, aktiviteter, daglig spa-behandling samt yoga, Pilates og meditation.
Efter dagens oplevelser kan du slappe af i Aura Sanctuary Spa & Wellbeing, tage en dukkert i infinitypoolen eller finde din egen plads på en af de 13 strande.
For den ultimative private øoplevelse kan opholdet opgraderes til Elang Private Residence, en privat ø få minutters bådtur fra Bawah. Her får I seks eksklusive lodges med plads til 10-19 gæster, egen butlerservice, privat kok, spa og mulighed for helt at skræddersy opholdet – perfekt til familier eller venner, der rejser sammen.
Vejledende priser
Rejseperiode
Voksen fra
Rejseperiode 1. nov – 30. nov (2026)
Voksen fra 73.670 kr.
Rejseperiode 1. dec – 20. dec (2026)
Voksen fra 81.940 kr.
Rejseperiode 21. dec – 31. dec (2026)
Voksen fra 97.755 kr.
Rejseperiode 1. jan – 8. jan (2027)
Voksen fra 84.455 kr.
Rejseperiode 9. jan – 31. jan (2027)
Voksen fra 81.330 kr.
Rejseperiode 1. feb – 12. feb (2027)
Voksen fra 74.310 kr.
Rejseperiode 13. feb – 28. feb (2027)
Voksen fra 74.935 kr.
Rejseperiode 1. mar – 19. mar (2027)
Voksen fra 74.935 kr.
Rejseperiode 20. mar – 31. mar (2027)
Voksen fra 95.055 kr.
Rejseperiode 1. apr – 30. jun (2027)
Voksen fra 75.625 kr.
Rejseperiode 1. jul – 31. aug (2027)
Voksen fra 75.340 kr.
Rejseperiode 1. sep – 15. okt (2027)
Voksen fra 73.465 kr.
Rejseperiode 16. okt – 24. okt (2027)
Voksen fra 73.465 kr.
Rejseperiode 25. okt – 31. okt (2027)
Voksen fra 73.465 kr.
Rejseperiode 1. nov – 17. dec (2027)
Voksen fra 74.715 kr.
Rejsen inkluderer:
Flytransport København – Singapore tur/retur
Flytransport Batam Island – Bawah Reserve tur/retur
Alle kendte lufthavns- og flyafgifter
Transport tur/retur mellem hoteller og lufthavne
Overnatning
2 nætter på The Warehouse 5*, Singapore
7 nætter på Bawah Reserve 5+*, Anambas øgruppen
Måltider og drikkevarer
Morgenmad i Singapore
Alle måltider på Bawah Reserve
Alkoholfrie drikkevarer på Bawah Reserve
Oplevelser og aktiviteter
En spa-behandling pr. nat
Yoga-, pilates- og meditationstimer
Adgang til Aura Sanctuary-faciliteter, herunder sauna,
dampbad og polar plunge pool
Vand- og landaktiviteter
Vasketøjsservice – 5 stk. pr. dag
Kan tilkøbes:
Afbestillingsforsikring
Rejseforsikring
Indenrigstilslutning (ring og hør nærmere)

Drømmer du om Indonesien?
Tag en snak med Henriette eller én af vores andre rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr til Indonesien.
















































































