
Værd at vide før din afrejse
ANKOMST:
Har du bestilt transport til hotellet, skal du ved ankomst gå gennem pas- og toldkontrollen til ankomsthallen. Her finder du ved skranke nr. 19 vores samarbejdspartner, Solis, som står for din videre transport til hotellet. Check in på hotellerne er oftest først muligt først på eftermiddagen. Ankommer du før, og værelset ikke er klart, kan bagagen opbevares i receptionen.
HJEMREJSE:
Har du bestilt transport til lufthavnen vil vores lokale samarbejdspartner hente dig på hotellet. Tidspunkt vil blive oplyst enten på ankomstdagen eller dagen før hjemrejsen. Normalt har du værelset til sidst på formiddagen. Har du afrejse om aftenen og ønsker at beholde værelset, kan du betale for dette hjemmefra. Alternativ kan du spørge på hotellet, om det er muligt at beholde værelset til afrejse.
PAS OG VISUM:
Se pas- og visumregler på din rejseplan. Bemærk: Det er den rejsendes eget ansvar at tjekke op på reglerne for visum, da dette kan ændre sig med kort varsel.
VACCINATIONER:
Kontakt rejseklinik eller egen læge – gerne mindst 6 uger før afrejse – for vejledning om nødvendige vaccinationer. er der særlige krav til vacci- nation, vil det fremgå af dine rejsedokumenter.
REJSEFORSIKRING:
På ferien kan du blive syg, eller der kan opstå andre situationer, hvor du får brug for hjælp. Det tilrådes derfor at tegne en rejseforsikring, som dækker tyveri, beskadigelse af bagage samt udgifter i forbindelse med sygdom og hjemtransport. Har du endnu ikke tegnet en rejseforsikring, så hjælper vi gerne med både rådgivning og tegning af police.
TIDSFORSKEL:
Tidsforskellen mellem Danmark og Mauritius varierer alt efter om Danmark har sommer- eller vintertid. Sommer: +2 timer / Vinter: +3 timer.
PÅKLÆDNING:
Mauritius er en blanding af mange forskellige kulturer og religioner. Her er hinduer, kreolere, kinesere, muslimer og europæere. Du kan gå klædt (næsten) som du har lyst til. Dvs. shorts, badetøj, og bare tæer – uden problemer. Generelt er påklædningen afslappet, men om aftenen er det kutyme, at klæde om til lidt pænere tøj.
Mænd bør have lange bukser og lukkede sko på i restaurant og lign. Tager du rundt på øen, og besøger en moske eller tempel, bør du være klædt tækkeligt, og som kvinde have tildækkede skuldre og ikke vise bare ben. Det anbefales at medbringe en trøje til evt. kølige aftener og til at ”beskytte sig mod” aircondition.
VALUTA OG KREDITKORT:
Den lokale valuta hedder Mauritiske Rupee (MUR). Det er ikke muligt at veksle til MUR hjemmefra. Danske kroner kan være svære at få vekslet, så det anbefales at medbringe US-dollars eller Euro som så veksles til lokal valuta. Der kan hæves og veksles penge i lufthavnen eller i hæveautomater. Ligeledes kan kreditkort benyttes på de fleste hoteller samt i større restauranter og forretninger.
DRIKKEPENGE:
Ønsker du at give drikkepenge, er det muligt at få det trukket på kreditkortet, når du checker ud. De forskellige resorts har en fælles ”tipping pool”, så alle medarbejderne får del i drikkepengene. Det er frivilligt at give drikkepenge, men typisk lægges der 5-10% af regningens beløb.
ELEKTRICITET:
Mauritius har 230 volt som i Danmark. Enten et stik med to flade pinde eller et stik med tre runde pinde, så adapter skal bruges. På de fleste resorts er det muligt at låne en adapter, men har du flere ting, der skal lades op, fx kamera, iPad, telefon mv., er det en god idé selv at medbringe en adapter.
VAND:
For at være på den sikre side anbefaler vi, du kun drikker vand på flaske og ikke fra hanen.
BADESKO:
Medbring eventuel badesko, da der kan forekomme koralstykker på havbunden.
UDFLUGTER:
Det er muligt at bestille udflugter både hjemmefra og mens du er afsted.
REJSEVEJLEDNING
Husk altid at holde dig opdateret om din destination, og se den officielle rejsevejledning på Udenrigsministeriets hjemmeside.
SE OGSÅ VEJRET PÅ MAURITIUS
Profil Rejser ønsker en god rejse!

Drømmer du om Mauritius?
Tag en snak med Alice eller én af vores andre rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr på Mauritius.






