
Værd at vide før din afrejse
ANKOMST:
Har du bestilt transport til hotellet, vil du ved ankomst blive mødt af vores samarbejdspartner, som står med et skilt i ankomsthallen med enten ”Profil Rejser” eller dit/dine navn(e). Check in på hotellerne er oftest først muligt først på eftermiddagen. Ankommer du før og værelset ikke er klart, kan bagagen opbevares i receptionen.
HJEMREJSE:
Har du bestilt transport til lufthavnen vil vores lokale samarbejdspartner hente dig på hotellet. Tidspunkt vil blive oplyst enten på ankomstdagen eller dagen før hjemrejsen. Normalt har du værelset til sidst på formiddagen. Har du afrejse om aftenen og ønsker at beholde værelset, kan du betale for dette hjemmefra. Alternativ kan du spørge på hotellet, om det er muligt at beholde værelset til afrejse.
PAS OG VISUM:
Se pas- og visumregler på din rejseplan. Bemærk: Det er den rejsendes eget ansvar at tjekke op på reglerne for visum, da dette kan ændre sig med kort varsel.
VACCINATIONER:
Kontakt rejseklinik eller egen læge – gerne mindst 6 uger før afrejse – for vejledning om nødvendige vaccinationer. Er der særlige krav til vaccination, vil det fremgå af dine rejsedokumenter.
REJSEFORSIKRING:
På ferien kan du blive syg, eller der kan opstå andre situationer, hvor du får brug for hjælp. Det tilrådes derfor at tegne en rejseforsikring, som dækker tyveri, beskadigelse af bagage samt udgifter i forbindelse med sygdom og hjemtransport. Har du endnu ikke tegnet en rejseforsikring, så hjælper vi gerne med både rådgivning og tegning af police.
TIDSFORSKEL:
Tidsforskellen mellem Danmark og Kenya varierer alt efter om Danmark har sommer- eller vintertid. Sommer: +1 time / Vinter: +2 timer.
PÅKLÆDNING:
Dagens første gamedrive (safarikørsel) begynder umiddelbart efter solopgang, hvor det ofte stadig er lidt køligt.
Derfor er det en god idé, at medbringe en varm trøje eller jakke – især på en safari i åben bil. Undgå gerne stærke farver. Vi anbefaler, at du klæder dig i kaki-, sandfarvet eller mørkt tøj. Hvidt tøj kan skræmme dyrene og blåt tøj tiltrækker sig fluer.
Godt at pakke til en safarirejse: Lette sko og/eller sandaler, let bomuldstøj – også med lange ærmer/ben (som beskyttelse mod solen), kasket/solhat, badetøj, uldsweater/fleecetrøje, vind- og regntæt jakke, kikkert, solcreme og myggespray.
VALUTA OG KREDITKORT:
Den lokale valuta hedder Kenyanske Shilling (KES). Valuta kan bestilles i banken eller hos et vekselbureau inden afrejse. Danske kroner kan være svære at få vekslet så det anbefales, at der medbringes US-dollars (US-dollars fra før år 2000 godtages ikke i Kenya) eller Euro som så veksles til lokal valuta. Der kan hæves og veksles penge i lufthavnen eller i hæveautomater. Ligeledes kan kreditkort benyttes på de fleste hoteller og større restauranter og forretninger.
DRIKKEPENGE:
I Kenya er drikkepenge meget udbredt. På safarirejser gives der typisk drikkepenge til den lokale guide/chauffør. Beløbet ligger normalt imellem USD 5-15 per person per dag.
ELEKTRICITET:
Kenya har 230 volt som i Danmark. De fleste stik har tre firkantede ben, så adapter skal bruges.
VAND:
For at være på den sikre side anbefaler vi, at du kun drikker vand på flaske og ikke fra hanen.
PLASTIKPOSER:
Det er ulovligt at indføre plasticposer til Kenya af hensyn til dyreliv og miljø. Forbuddet gælder alle former for plastposer, herunder også plastposer til toldfrie varer købt i lufthavn eller ombord på fly, samt de små genlukkelige poser til væsker, der medbringes som håndbagage. Overtrædelse kan medføre bøder.
DRONER:
Det er ikke tilladt at medbringe droner til Kenya.
REJSEVEJLEDNING:
Husk altid at holde dig opdateret om din destination, og se den officielle rejsevejledning på Udenrigsministeriets hjemmeside.
SE OGSÅ VEJRET I KENYA
Profil Rejser ønsker en god rejse!

Drømmer du om Kenya?
Tag en snak med Anna eller én af vores andre rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr i Kenya.






