Få et tilbud

OPLEV VERDEN Med hele familien

At rejse sammen på tværs af generationer er en gave, der forener familien og skaber uforglemmelige øjeblikke for både store og små.

En generationsrejse kan være den perfekte måde at fejre en fælles milepæl på – en rund fødselsdag, en bryllupsdag eller blot en mulighed for at samle hele familien i afslappede rammer. Her er der tid til at slippe hverdagen og til at styrke relationerne mellem ung, gammel og dem midtimellem endnu mere.

Brug en erfaren rejserådgiver

Som kender stederne med de mest familievenlige villaer, faciliteterne, der gør lige jeres ophold lidt federe, og det lille ekstra, som nogle gange kan være den halve oplevelse. Én ting er sikkert, det perfekte sted for jeres familieferie findes derude!

En succesfuld generationsrejse opstår med muligheder

En ferie skabt af alle jeres drømme

At tage på en generationsrejse kan kræve lidt ekstra planlægning, for med så mange parter involveret vil der naturligvis være mange forskellige ønsker. Den ene drømmer måske om bjergvandringer, mens den anden gerne vil udforske historiske monumenter. En ser frem til at slentre gennem hyggelige gader i små charmerende byer, en anden vil helst dase ved stranden med en god bog. De små vil have pool, rutsjebaner og softicebuffet, mens de voksne ønsker afslapning, gode madoplevelser og muligheden for at sænke skuldrene, sætte tempoet ned og finde tilbage til at være i nuet.

Aktiviteter til alle aldre

Når I rejser flere generationer sammen, stiller det også krav til aktiviteterne. Børn, voksne og teenagere har ofte vidt forskellige forventninger til, hvad der gør en ferie mindeværdig. Nogle aktiviteter vil I opleve i fællesskab, mens andre måske bedst nydes alene eller i mindre grupper. En god balance mellem fælles øjeblikke og mulighed for individuelle eventyr er i sandhed en af nøglerne til en vellykket generationsrejse.

Hele verden er åben

Hvor skal rejsen gå hen, og hvor langt vil I væk? Mulighederne er mange. Måske I drømmer om en solferie, hvor hele familien samles omkring poolen eller stranden, en kulturrejse fuld af lokalhistorie og traditioner, en opdagelsesrejse til de nordlige breddegrader eller en rundrejse, hvor I får lidt af det hele.

Plads til hele familien

Plads og komfort er helt essentielt på generationsrejsen. De mindste i familien står op med solen, og morfar vil måske gerne sove længe. Der skal være plads til både familieturneringerne i backgammon, de mindstes legetøj på gulvet, fars golfudstyr og farmors strikketøj. Derfor skal jeres base passe til netop jeres familie. Måske kunne en rummelig villa med flere soveværelser, privat pool og en solterrasse være den perfekte løsning? Måske I ønsker jeres egen private kok til at kokkerere familiemiddagene for at give de voksne et pusterum fra hverdagstjanserne derhjemme.

Se herunder vores favoritter til generationsrejsen

Island Torfhus Retreat Restaurant

Familietid på sagaernes ø

Torfvilla, Torfhús Retreat, Island

Bo i den elegante og rustikke ottepersoners Torfvilla på Torfhús Retreat, som byder på både autenticitet, masser af plads og luksus. Her er separate værelser til alle inkl. fem badeværelser. I har både sauna, naturligt opvarmet hot tub og privat kok, som tilbereder måltider med lokale råvarer. Bo i naturskønne omgivelser, tæt ved Den Gyldne Cirkel og Islands sydkyst. Tag på udflugter i de spektakulære landskaber, fra vulkaner til gletsjere, og oplev nordlys i vintersæsonen. Eventyrene venter året rundt.

Luksusvillaer med udsigt til Det Ægæiske Hav

Eagles Villas, Halkidiki, Grækenland

Stilfulde villaer med op til tre soveværelser, privat pool og fantastisk havudsigt gør Eagles Villas til den ideelle base for en generationsrejse. Nyd alt fra vandsport til afslappende stunder i spaen, og tag familien med på sejltur til den nærliggende ø Drenia. De yngste kan deltage i mange aktiviteter i Kids Club. Vælg mellem seks forskellige restauranter – fra fine dining til foodtrucks på stranden. En uforglemmelig familietid venter i smukke Halkidiki.

Én base – flere destinationer

Krydstogt med Celebrity Cruises

Pak ud én gang, og lad jer føre mod unikke destinationer og oplevelser sammen med Celebrity Cruises. Ombord er der aktiviteter og underholdning for både børn, voksne og ældre. I kan booke alle de kahytter, I har brug for, og nyde godt af alt fra gourmetmad til spændende udflugter i anløbshavnene. Et eventyr med uanede muligheder for alle aldre.

Arktisk eventyr i Lapland

Wilderness Hotel Inari, Lapland

Saml familien i en hyggelig hytte i Laplands sneklædte landskab. Wilderness Hotel Inari byder på alt fra nordlys -safarier til hunde slædeture, hvor alle generationer kan opleve det arktiske eventyr sammen. Perfekt for både store og små opdagelsesrejsende.

Familieluksus i tropernes paradis

Soneva Jani, Maldiverne

Med store villaer over den blå lagune, hver med privat pool, er Soneva Jani på Maldiverne det ultimative luksusparadis for flere generationer, der rejser sammen. Nyd formidable eventyr både over og under havoverfladen. Fra snorkling og dykning ved det farverige koralrev til film under stjernerne og gourmetoplevelser i verdensklasse. Saml familien under ét tag på en drømmerejse af dimensioner.

Thailandsk for hele familien

Koh Jum Beach Villas, Thailand

Nyd afslapning og eventyr i store villaer med op til fem soveværelser og privat pool. Koh Jum Beach Villas tilbyder prisvenlig og autentisk thailandsk charme. Få skræddersyet jeres udflugter, når I skal udforske den lokale ø, og nyd muligheden for en privat middag med egen kok i jeres villa – perfekt til at skabe minder sammen.