Få et tilbud

Hvis børnene kunne bestemme…

At rejse med børn er fantastisk. Punktum.

Men det kan også være fantastisk stressende.
Kommer vi helskindet igennem lufthavnen, er yndlingsbamsen med, og får de
mon overhovedet noget at spise? Her kommer fire hoteller, børnene vil elske,
og hvor du ikke går på kompromis med kvalitet, gastronomi og design.
Vi lover, at der heller ikke er maskotter i bamsedragt …

Små smil og store fortællinger

Amalfi, Italien: Caruso, a Belmond Hotel

Et historisk palads fra det 11. århundrede på Amalfi-kysten, marmorgulve og femstjernet luksus. Vidunderligt for voksne. Men for børn? Selvfølgelig også vidunderligt. Belmond gør nemlig en ekstra indsats, for at familiens små får en lige så skøn ferie som deres voksne. Børn får deres helt eget velkomstsæt med slippers og badekåbe og et væld af børnefilm at vælge imellem på værelset. Hotellets restaurant har også menuer til børn med tilhørende tegnegrej. Og når de har fået nok af at plaske i infinity-poolen, kan de prøve alt fra at lave deres helt egen napolitanske pizza fra bunden til at lave keramik eller skabe deres helt egen film med en professionel filmskaber.

Børnenes højdepunkt: At være filminstruktør for en dag!

Barfodsluksus – også for de mindste fødder!

Maldiverne: Avani + Fares Maldives

Sol, smil og børnevenlige strande. Maldiverne er vidunderlig for familier, der midt i Det Indiske Ocean endelig har tiden til hinanden. Avani+ Fares Maldives er et af de bedste bud på et familievenligt resort, der balancerer hjerterum for børn med en uprætentiøs, imødekommende stemning og kvalitetsbevidsthed. Med børneklubben AvaniKids og Teens Club for de større børn er der masser af aktiviteter at vælge imellem, fra kreative workshops til sjove spil og udendørseventyr. Forvent ikke at kunne få bord på resortets ene restaurant, Petit Bistro. Den er kun for børn!

Børnenes højdepunkt: En middag på Petit Bistro

Rejser til Italien, Sicilien, Monaci delle Terre Nere, cooking class

Buongiorno bambini!

Sicilien, Italien: Monaci delle Terre Nerre

Italien elsker børn. Børn elsker Italien. Og på den lille vingård Monaci delle Terre Nere på skråningerne af Etna venter hele
familien en skøn ferie. Store som små vil elske de hjemmelavede pastaretter med urter og grøntsager fra vingårdens eget 65 hektar store landbrug og bagværket fra det lille bageri. I kokkeskolen tager stedets kokke børnene med i køkkenhaven for at finde ingredienser til de retter, de selv under tålmodig instruks lærer at lave. Med Etna i baghaven er eventyret lige om hjørnet.

Børnenes højdepunkt: Kokkeskole og Etna

Rejser til Italien, Sicilien, Monaci delle Terre Nere, pool
Rejser til Italien, Sicilien, Monaci delle Terre Nere, main building

I kaninernes fodspor

Maldiverne: Soneva Fushi

Zipline, vandrutsjebane, børnepool, et rum kun til Lego, skattejagt på sandbunden, udendørsbiograf med ubegrænset popcorn og et kæmpe teleskop mod nattehimlens stjerner. Det lyder som børnenes drøm og forældrenes mareridt. Men frygt ej. Soneva Fushi er et af verdens fremmeste luksusresorts, der foruden sine enorme villaer på pæle i det azurblå hav og inde på strandbredden samt gastronomisk forkælelse i særklasse også byder på en uforglemmelig oplevelse for de mindste og dem midtimellem. Lad trygt børnene gå på opdagelse på den lille atol blandt de adopterede kaniner og farverige firben under personalets kærlige opsyn, og nyd en time eller to midt i Maldivernes paradis. Det fortjener dine børn. Og det gør du. Husk også deres fantastiske hjemmelavede is. Der er ca. 60 forskellige …

Børnenes højdepunkt: At hoppe i kaninernes fodspor rundt på atollen.

Altid skræddersyet til jer.

Vi kender de bedste hoteller. Til både store og små. Kontakt vores rejseeksperter, og tag det første skridt mod en drømmerejse for hele familien.

Hvis børnene kunne bestemme

Featured Image