Få et tilbud

Banyan Tree Samui Koh Samui

Banyan Tree Samui

Banyan Tree Samui
Butler service, Familievenligt, Mange aktiviteter, Poolvillaer, Privat strand, Udflugter, Vandsport & Wellness.

På en frodig klippeskråning med panoramaudsigt over Thailandsbugten ligger Banyan Tree Samui – et eksklusivt resort, hvor tropisk ro, udsøgt komfort og diskret luksus smelter sammen. Her bor du i din egen elegante poolvilla, omgivet af junglegrønt og kun få skridt fra en fredelig, privat strand. Resortet føles som en skjult verden for sig – og alligevel er Lamais livlige restauranter og Chawengs pulserende gadeliv kun en kort køretur væk.

De 88 fritliggende villaer er mindst 130 m² store og alle med privat infinitypool, udendørs terrasse og generøse opholdsrum. Vælg f.eks. en Deluxe Pool Villa som base for tosom afslapning, en Ocean View Pool Villa med havblik, eller en Family Deluxe Pool Villa, der er ideel til både børn og bedsteforældre. Din private villa-butler står til rådighed hele døgnet – og sørger for, at opholdet bliver så afslappet og ubesværet som muligt.
Resortets prisvindende spa er kendt for sin ‘Rainforest Experience’ – en unik hydroterapeutisk rejse gennem vand, damp og sanselige ritualer. Derudover byder Banyan Tree på en lang række aktiviteter for alle aldre: snorkling, kajak, thailandsk madlavning, yoga og udflugter med resortets egen speedbåd.

Kulinarisk forkælelse er i centrum: Signature-restauranten Saffron er optaget i MICHELIN Guide Thailand 2025 og serverer moderne thailandske retter med dybde og finesse. Nyd også friske skaldyr på Beachside Restaurant, panoramabrunch på The Edge, eller lad en kok tilberede en intim middag i din villa. For en særlig aften kan du vælge Destination Dining – f.eks. på stranden med lanterner og udsigt til solnedgangen.

Læs mere her Læs mindre

Vil du opleve Banyan Tree Samui?

Vi sammensætter din rejse præcis efter dine ønsker – hvad enten du drømmer om romantik, familieferie eller en eksklusiv pause i tropiske omgivelser.

Banyan Tree Samui

Featured Image

Victor Carl Juhl

Rejseekspert, Thailand

Drømmer du om Thailand?

Tag en snak med Victor eller én af vores andre rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr til Thailand.

Banyan Tree Samui

Featured Image