Parkroyal Collection Pickering
Parkroyal Collection Pickering er et imponerende og stilbevidst hotel med en god beliggenhed tæt på Singapores centrale forretningsområde. Hotellet er på innovativ og visionær vis opført som en grøn oase midt i den livlige metropol med mere end 15.000 grønne m2 med frodige haver, vandfald og smukke planter. Herudover byder Parkroyal Collection på en hel wellness-etage med udendørs infinity pool og jacuzzi, luksuriøs spa og fitnesscenter.
Hotellet har 367 værelser og suiter i alt. Indretningen er let, lys og luftig med et moderne udtryk og lækre materialer i træ og sten. På trods af de susende gader nedenfor er støj ikke til gene. Vi anbefaler de tre værelsestyper: Urban Deluxe (28-32m2) med udsigt til det farverige Chinatown eller Lifestyle Premier (28-32m2) og Signature Executive (37m2) med udsigt til byen eller Hong Lim-parken gennem store gulv-til-loft vinduer. Booker du COLLECTION Club Room (28-32m2) får du eksklusiv adgang til hotellets Club Lounge med daglig champagne-morgenmad, eftermiddagste og cocktails om aftenen samt rabat i restauranten The Lime.
The Lime er Parkroyals levende, moderne restaurant, som har vundet flere gastronomiske priser for sine delikate anretninger med skaldyr, sprøde grøntsager, asiatiske specialiteter og internationale klassikere. Find et udsøgt udvalg af de fineste kager og søde fristelser i Lime Pâtisserie, hvor du også kan nyde en klassisk Afternoon tea. I Lime Bar finder du både tidsløse favoritter og innovative cocktails, som du kan nyde under åben himmel i den udendørs lounge.
- Centrum: 0 km
- Lufthavn: 20 km