Le Relais Des Cimes
Autencitet, tradition og charme er nøgleordene bag det lille hotel Le Relais des Cimes, som ligger i hjertet af den idylliske landsby Hell-Bourg i Cirque de Salazie. Både landsbyen og den naturskønne kraterdal er på UNESCOs verdensarvliste. Med en beliggenhed ved foden af det majestætiske bjerg Piton des Neiges byder stedet på magiske udsigter.
Hotellet er opført i autentisk kreolsk arkitektur og har blot 29 værelser, som er hyggelige men enkelt indrettede. Tro mod landsbyens ånd byder hotellets restaurant på et traditionelt kreolsk køkken samt franske specialiteter.
Et ophold her byder på mange muligheder for aktiviteter i nærområdet. Gå på opdagelse i den hyggelige landsby eller følg en af dalens mange stier, der fører til spektakulære naturområder. Er du til mere actionfyldte aktiviteter, er der mulighed for canyoning og klatring i bjergene med kompetente lokale guider.
- Centrum: 0 km