
La Villa De La Plage
Med en beliggenhed direkte ved stranden i La Saline les Bains udgør La Villa de la Plage en perfekt base for afslappede stranddage og oplevelser i nærområdet.
La Villa de la Plage ligger i en 160 m² store trævilla omkranset af en blomstrende have med hyggeligt poolområde. De fire charmerende værelser er farverigt og individuelt indrettede, alle med aircondition, minibar, værdiboks, Wi-Fi, kaffe/te-facilieter og hårtørrer. Den hjemmelavede morgenmad, som hovedsageligt består af lokale produkter, serveres på din private terrasse eller med udsigt til stranden.
Som noget helt unikt kan du (mod tillæg) tilbringe natten under stjernene på La Villa de la Plage. På en platform mellem filaos-træerne kan du gå til ro i en dejlig seng med myggenet over, mens du nyder nattehimlen og lyden af bølgerne mod stranden. Vågn op til fuglesang, udsigt til havet og en skøn hjemmelavet morgenmad.
La Villa de la Plage tilbyder også kajak, paddleboard og snorkeludstyr til brug i den rolige lagune foran hotellet. Du kan også låne cykler og få en afslappende massage.
- Direkte ved stranden
- Lufthavn: 50 km

Oplev La Villa De La Plage
Vi har sammensat et rejseforslag hvor du bor på La Villa De La Plage, men alt kan skræddersys efter dine ønsker og behov, så du får præcis den rejse du drømmer om.
Stedet oser af sjæl og personlighed og stedets ejere, Delphine og hendes mand byder, sammen med deres lille team, varmt velkommen i det, der tidligere udgjorde familiens private hjem.

Drømmer du om Réunion?
Tag en snak med Elsebeth eller én af vores andre rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr til Réunion.