
Diana Dea Lodge
På østkysten af Réunion, højt hævet over landsbyen Sainte-Anne, ligger Diana Dea Lodge & Spa som en fredfyldt oase omgivet af rå natur. Lodgen ligger ca. 650 meter over havet midt i et stort naturreservat på omkring 150 hektar og byder på storslået udsigt over den vulkanske natur og det Indiske Ocean.
Hotellet er opført i en elegant lodge-stil med naturmaterialer som træ og sten, der harmonerer smukt med de omgivende landskaber. Atmosfæren er afslappet og personlig, og stedet egner sig særligt godt til par og naturelskere, der ønsker ro og nærhed til øens dramatiske natur.
Diana Dea Lodge tilbyder 30 værelser og suiter indrettet i en stilfuld kombination af moderne komfort og naturlige materialer. Samtlige værelser har terrasse eller balkon med panoramaudsigt over naturen og havet i det fjerne.
Den hyggelige loungebar med pejs er et oplagt sted til en drink efter dagens oplevelser og hotellets restaurant serverer en raffineret fortolkning af det lokale kreolske køkken baseret på øens friske råvarer.
Benyt dig af vandrestierne i området og efter en dag fuld af oplevelser og aktiviteter kan du slappe af ved den opvarmede infinity-pool og lad dig forkæle i hotellets spa.

Vil du opleve Diana Dea Lodge?
Vi har masser af ideer til hvordan din rejse til Réunion kan sammensættes. Alt kan tilpasses efter dine ønsker og behov, så du får præcis den rejse, du drømmer om.

Drømmer du om Réunion?
Tag en snak med Elsebeth eller én af vores andre rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr til Réunion.
















