
You & Me Maldives
Forkæl jer selv med tropisk luksus på You & Me Maldives. Hengiv dig til den rustikke charme i en af de 109 skønne villaer og suiter, indrettet med naturmaterialer med elementer fra afrikansk kultur. Du kan vælge at bo i en Beach Suite på stranden eller i en villa på pæle i lagunen med eller uden pool.
You & Me Maldives Dine Around-koncept tager jer på en kulinarisk rejse med mulighed for at nyde frokoster og middage i fire ud af de fem a la carte restauranter. Særligt Michelin-kokken Andrea Bertons ikoniske undervandsrestaurant, H2O by Berton, er en totaloplevelse udover det sædvanlige (ikke inkluderet i Dine Around-konceptet). Her kan I nyde måltidet omgivet af det fantastiske liv under havoverfladen. Lad også resortet arrangere romantiske ‚you&me‘ oplevelser skræddersyet til jer.
I Elizabeth Arden Spa tilbyder specialister og terapeuter velgørende spaoplevelser for kroppen og sjælen. Hold jer aktive med vandsport eller i fitnesscenteret med havudsigt og benyt jer af gratis holdtimer som Sunrise & Sunset Yoga, Aqua Fitness og træning på stranden.
Vandsportscentret på You & Me Maldives tilbyder både ikke-motoriseret og motoriseret vandsport, og udflugter kan naturligvis bestilles på resortet.
- Direkte ved stranden
- Vandfly: 45 min. fra Male

Oplev You & Me Maldives
Vi har sammensat et rejseforslag hvor du bor på You & Me Maldives, men alt kan skræddersys efter dine ønsker og behov, så du får præcis den rejse du drømmer om.
You & Me Maldives inviterer til luksuriøs tosomhed midt i det Indiske Ocean. Lad jer forføre af Raa-atollens skønhed og den intime idyl på resortet, der er som skabt til en romantisk ferie – kun for to.

Drømmer du om Maldiverne?
Tag en snak med Birgitte eller én af vores andre rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr til Maldiverne.