
Machchafushi Island Resort & Spa Maldives, The Centara Collection
Hvalhajer, mantarokker og livet under overfladen
Allerede på den 30 minutter lange tur i vandfly får I en forsmag på det, der venter. Under jer breder Maldivernes atoller sig som små perler i det turkisblå hav, inden I lander ved Machchafushi Island Resort & Spa Maldives, The Centara Collection.
Her kan I smide skoene og lade ferien begynde. Pudderblødt, hvidt sand, vajende palmer og en lun lagune danner rammen om afslappede dage for både par og familier. Øen har plads til, at I kan finde jeres egen rolige krog, og lige under havets overflade venter en verden af farverige fisk og koraller.
Fra stranden kan I svømme direkte ud til øens indbydende husrev og gå på opdagelse med maske og snorkel. Resortet ligger i Sydari-atollen, som er kendt for fremragende snorkling og dykning og regnes blandt Maldivernes bedste steder at opleve hvalhajer og mantarokker.
Resortets 112 rummelige og smukt indrettede villaer er mellem 86 og 159 m². Vælg en strandvilla mellem palmerne, eller vågn op i en villa på pæle over lagunen, hvor I kan træde direkte ned i det lune vand. Rejser I med børn, findes der også villaer med separat børneværelse, og nogle villaer har egen pool.
Når sulten melder sig, byder tre restauranter på varierede smagsoplevelser med både buffet og à la carte. Dagene kan I fylde med aktiviteter og udflugter, mens børneklubben byder på oplevelser for de yngste. Eller I kan finde jer til rette ved infinitypoolen, nyde udsigten og lade resten af dagen tage form i sit eget tempo.

Oplev Machchafushi Island Resort & Spa Maldives, The Centara Collection
Vi har sammensat et rejseforslag hvor du bor på Machchafushi Island Resort & Spa Maldives, men alt kan skræddersys efter dine ønsker og behov, så du får præcis den rejse du drømmer om.
I den sydlige Ari-atol, der er kendt for rigtig god snorkling, ligger Machchafushi Island Resort & Spa Maldives, The Centara Collection (tidl. Centara Grand Island Resort & Spa Maldives) med koralrevet tæt på stranden. Nyd dejlige villaer, god mad og mange aktiviteter.
Drømmer du om Maldiverne?
Tag en snak med en af vores rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr.
-
Annett
-
Birgitte
-
Elsebeth
-
Heidi
-
Henriette
-
Merete
-
Rikke
-
Victor







































