Få et tilbud

Carana Beach Hotel

På en afsidesliggende strand omkranset af frodig vegetation og skulpturelle granitklipper ligger det stemningsfyldte Carana Beach Resort. Foran hotellet skinner det azurblå hav og den kridhvide strand med det pudderbløde sand, og bagved rejser de grønklædte klippeskrænter sig. Her finder du fuldstændig fred og idyl i uberørte omgivelser.

Arkitekturen og indretningen er en moderne version af den traditionelle ø-stil, og hotellet er ejet af en lokal seychellois familie med dybe rødder i den lokale kultur. Dette mærkes i den indbydende restaurant, hvor menuen er inspireret af den familieejede gård, som leverer en stor del af de friske råvarer, der benyttes til måltiderne.

Dagene på Carana Beach Hotel går med afslapning og svømmeture i det indbydende hav eller i swimmingpoolen ved stranden. Søger du mere liv, ligger den populære Beau Vallon strand med restauranter, barer og diverse vandsport kun ca. 20 minutter fra hotellet.

Carana Beach Hotel

Carana Beach Hotel
Bar, Gratis Wi-Fi, Kaffe/te-faciliteter, Møbleret terrasse, Pool, Restaurant, Spa, Værdiboks

Carana Beach Hotel er et charmerende boutique hotel i idylliske omgivelser. De kun 40 eksklusive bungalower ligger alle blot få meter fra stranden i en af Mahé mest maleriske bugter. Alle bungalower er smagfuldt indrettet i afdæmpede farver og med trægulve. Hver bungalow har egen terrasse, hvorfra du kan nyde udsigten over stranden og havet, og vil du forkæle dig selv lidt ekstra, kan du opgradere til en bungalow med større terrasse og egen pool.

  • Direkte ved stranden
  • Lufthavn: 15 km
Læs mere her Læs mindre