The Racha
Det femstjernede luksusresort The Racha ligger syd for Phuket på øen Racha Yai i Andamanhavet. The Racha munder ud i en halvmåneformet bugt med en kridhvid strand og krystalklart vand. Midt i den 20 hektar store tropiske have bor du i en af 85 indbydende, hvide villaer. Du kan vælge mellem otte villatyper, der kan rumme alt fra terrasse, jacuzzi, samt private indendørs og udendørs pools. For den ultimative oplevelse på The Racha kan du også booke The Lighthouse, hvor du bor i et fem-etagers fyrtårn på 150 m2 med privat pool, solterrasse og et fænomenalt 360 graders udsyn over Racha Yai og Andamanhavet.
På The Racha er der tusind ting at foretage sig. Du kan spille tennis, dyrke yoga, træne i fitnesscenteret, udforske den lille ø på vandreture, på mountainbike eller i kajak samt lære at lave autentisk thaimad. Der er selvfølgelig også rig mulighed for dejlig afslapning ved poolen eller stranden, og i den fantastiske Anumba Spa venter den totale selvforkælelse. Fra Racha Yai kan du også tage på bådudflugter til de omkringliggende øer som James Bond Island, Phi Phi Island, Khai Island, Krabi Four Beaches, og Racha Noi Island.
For nybegyndere og erfarne dykkere er The Racha også lidt af et paradis. Her er rig mulighed for at snorkle og dykke ned til koraller og farverige fisk ved sandbunden eller dybere ned til de blåplettede rokker og stimer af barracudaer. På Racha Dive Center tilbydes en række dykkerkurser.
På The Rachas restauranter The Earth Cafe, Sunset Restaurant og Fire Grill kan du nyde alle dagens måltider og skønne internationale klassikere, sunde anretninger med masser af frugt og grønt fra deres hydroponiske køkkenhave samt selvfølgelige den fantastiske autentiske thaimad med lækre krydderurter og frisk skaldyr. I din villa kan du også afholde en private barbeque med egen kok. Du kan også nyde lækre is, kolde forfriskninger og drinks ved både poolen eller en af de to barer.
- Direkte ved stranden