Langs den smukke og fredfyldte Bang Niang-strand i Khao Lak ligger det stilistiske Ramada Resort by Wyndham Khao Lak. Her venter skønne afslappende dage med strand, pool og lækre faciliteter.
Fra resortet har du kun få minutters gang til Khao Laks restauranter og byliv, mens nærområdet byder på store naturoplevelser med både mulighed for snorkeludflugter og jungleekspeditioner.
Ramada Khao Lak Resort ligger ca. halvanden times kørsel fra Phukets lufthavn.
Ramada Resort By Wyndham Khao Lak
Ramada Resort by Wyndham Khao Lak er et smagfuldt strandresort, der med sine nyrenoverede faciliteter, værelser og villaer fremstår moderne, stilistisk og indbydende. Nyd de tropiske omgivelser og solens varme ved det store poolområde og på den skønne sandstrand.
Dagene indledes med morgenmad på terrassen i den tropiske have, og senere på dagen kan du forkæle dig selv med kølige cocktails og lette måltider i poolbaren eller i caféen. Om aftenen kan du nyde en romantisk middag for to på stranden eller med havudsigt på restaurant Sassi Beach Club.
Skulle du ønske afveksling fra det bløde sand, den dejlige pool og det turkisblå hav er der masser af tage sig til på resortet. Børn mellem 3-12 år er velkomne i børneklubben, og voksne kan holde formen ved lige i fitnesscenteret, sejle i kajak eller prøve kræfter med thaiboksning og det autentiske thai-køkken på madlavningskurser.
Ramada Resort by Wyndham Khao Lak tilbyder tre værelsestyper og to typer villaer – alle med smagfulde thailandske hints, moderne træmøbler og behagelige, varme toner.
Deluxe Oasis-værelserne (40 m2) har balkon og udsigt til pool og den tropiske have, mens Deluxe Lanai-værelserne (40 m2) ligger i stueplan med en stor udendørsterrasse. Deluxe Jacuzzi (40 m2) er med sin atmosfærefyldte indretning og jacuzzi oplagt for en romantiske parferie.
Ocean Front Villaen (64 m2) byder på udendørsterrasse med uforstyrret udsigt til solnedgange i Andamanhavet samt et stort badeværelse med badekar og en jacuzzi med plads til to. Med Pool Villaen (64 m2) får du et udendørsareal med terrasse, loungemøbler og egen pool – vi anbefaler resortets ”Floating Breakfast”, du kan nyde i poolen, det er sand luksus! Pool Villaen har også jacuzzi.
- Direkte ved stranden
- Lufthavn: 70 km